Sådan finder du din iPhone eller iPad
Mange oplever hvert eneste år, at miste (eller forlægge) deres iPhone eller iPad. Og lige meget hvad årsagen er, så er det møg irriterende, hvis ens enhed – inklusive de mange data og personlige oplysninger, er blevet væk.
Men iPhone og iPad har indbygget en sporingsfunktion kaldet henholdsvis ”Find min iPhone” og ”Find min iPad”. Når denne er aktiveret, kan enheden lokaliseres ret præcist.
Hvis din iPhone eller iPad er offline når den bliver væk, kan den straks den kommer online, automatisk, sende dens GPS-informationer til din mailadresse.
Sådan aktiverer du sporingen
Nedenstående fremgangsmåde gælder både iPhone og iPad.
1. Gå til ”Indstillinger”.
2. Find ”Lokalitetstjenester”.
3. Scroll ned i bunden til ”Find min iPhone”.
4. Aktiver ”Find min iPhone”.
Sådan finder du din Apple enhed
1. Åben websiten www.icloud.com
2. Log ind med dine Appe ID oplysninger (samme som du bruger i iTunes og App Store).
3. Under punktet ”Find min iPhone” kan du på et kort lokalisere dine enheder.
4. Sæt kryds i ”Email me when this iPhone is found”, hvis du vil have besked når enheden kommer online igen.
I App Store kan du hente applikationen Find My iPhone eller Find My iPad, hvis du fra en iOS-enhed, vil se hvor dine enheder befinder sig.
Når du er logget ind på iCloud, kan du også låse, slette og send beskeder til enhederne.