Samsung kaster sig over spilstreaming til smart TV
På dette års Samsung Developer Conference har den sydkoreanske elektronikgigant afsløret, at de øger deres fokus på gaming. Det vil blandt andet ske med en spilstreamingtjeneste, bygget til Samsungs egne smart TV med Tizen.
Samsung fokuserer allerede mere på gaming i deres smartphones, monitorer og smart TV, men nu skal der endnu mere krydderi i gryden. Samsung er på ingen måde de eneste, der nu gerne vil have en større bid af den hurtig voksende spilindustri. Det store fokus hos mange virksomheder går på spilstreaming, også kaldet cloud-gaming, og her vil Samsung nu også være med.
Se også: Nu kan du prøve xCloud-spilstreaming til iPhone og iPad
Samsung prøver igen
Det er ikke første gang Samsung kaster sig over cloud-gaming. I begyndelsen af 2010’erne arbejdede Samsung sammen med et spilstreamingfirma ved navn Gaikai, hvor formålet var at bringe cloud-spil til sine avancerede tv’er – altså stort set samme plan som nu. Systemet blev lanceret i beta, men så besluttede Gaikais nye ejer at gå i en anden retning. Sjovt nok var denne nye ejer af Gaikai Sony, og teknologien blev til sidst til PlayStation Now.
Samsung har ikke afsløret mere information om deres spilstreamingtjeneste, kun at den er under udvikling. Det bliver dog ikke nogen let opgave for Samsung, for der er stor konkurrence. Google har deres Stadia, Microsoft har Xbox Cloud Gaming, Amazon har Luna og Nvidia har GeForce Now. Og så er der selvfølgelig Sonys PlayStation Now.
Samsung siger også, at de arbejder med partnere om tjenesten, og at de bruger webteknologi til at drive den.
Se også: Bedste telefoner til gaming
Hvad er cloud-gaming?
Med cloud-gaming er det ikke nødvendigt at downloade og installere spil, men kan i stedet streames med en pålidelig internetforbindelse. Spillet gengives og spilles på fjernserveren, men du kan se og interagere med alting lokalt på din enhed.
Man kan populært sammenligne det med Netflix eller enhver anden streamingplatform. Den eneste forskel er, at den server, hvor videostreamet kommer fra, også kan opfange og reagere på dine input. Man har dermed ikke har brug for kraftig hardware eller en Xbox Series X eller PlayStation 5 for at afvikles grafikkrævende spil. Med cloud-gaming skal du blot have en pålidelig internetforbindelse.
Læs også: IKEA lancerer udstyr til gaming med ASUS ROG
Seneste tilføjelse i sagen
Siden vi bragte denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald kunne ikke lade være. 1/10/2021 blev sagen bragt videre med en vinkel på Bedste spillekonsol 2021 – hvilken skal du vælge? – Artiklen kan læses her. Redaktionen dækker emnet fortløbende. Se seneste nyt her.