Spotify er nu klar med widgets på iPhone
Efter en kort beta-testperiode har Spotify opdateret sin iPhone- og iPad-app med en ny startskærm-widget til iOS 14, der giver hurtig adgang til for nylig spillede spillelister, kunstnere, album eller podcasts. Widgeten fås indtil videre i små og mellemstore størrelser, men endnu ikke i en stor størrelse iOS 14-widget.
For at få adgang til widgetten skal man opdatere Spotify-appen til version 8.5.80 eller nyere og åbne appen. Derefter skal man trykke på en widget eller et tomt område på startskærmen, og holde dem nede indtil app-ikonerne ryster. Derefter trykker man på plustegnet i øverste venstre hjørne, finder Spotify på listen og vælg hvilken størrelse du ønsker. Startskærm-widgets kræver iOS 14, iPadOS 14 eller nyere.
Læs også: Nyheder om apps og sociale medier
Meningen med den nye Spotify-widget er, at man hurtigt skal kunne komme tilbage til noget, man for nyligt har lyttet til. Med den nye Spotify iOS-widgets kan man for eksempel se op til fem af de nyligt spillede kunstnere, afspilningslister eller album, og så bare trykke på coveret for at komme direkte tilbage ind i musikken.