iPad bliver nu mere som en computer
Når Apple i næste uge viser den nye software til iPad frem, vil det være med funktioner, som får den til at minde mere om en bærbar computer.
Her kan du se nogle af de nye funktioner, som iPadOS 26 vil byde på. Se også de bedste iPads til prisen lige nu.
Se også: Top 5: Bedste Android-tablet til prisen
Med iPadOS 26 bliver iPad til en computer
Med det kommende iPadOS 26 tager Apple endnu et skridt mod at gøre iPad til en fuldgyldig bærbar computer.
Opdateringen introducerer et macOS-lignende menubjælke, et nyt Windowed Apps-mode til at åbne og tilpasse flere vinduer samtidig, samt de velkendte røde, gule og grønne vinduesknapper fra Mac.
Samtidig får iPad adgang til Preview-app’en, forbedret Files-app med farvekodede mapper og standardapps til filtyper samt en mere Mac-lignende cursor.
Inden lanceringen af iPadOS 26, som vil blive vist frem den 9. september, forventes flere Mac-lignende funktioner afsløret.
Det kunne altså tyde på, at iPad er på vej til at blive en enhed, som det er lettere at være produktiv på.
Se også: De bedste tablets i 2025
Der vil stadig være forskel på iPad og Mac
Alt i alt tyder meget på, at iPadOS 26 vil gøre iPad til en endnu stærkere konkurrent til den bærbare computer. Baggrunden kan være, at Apple oplever faldende iPad-salg, blandt andet fordi både iPads og andre tablets har lang levetid, og forbrugerne derfor sjældent opgraderer.
Med iPadOS 26 får nyere modeller en række funktioner – herunder Apple Intelligence – der kan gøre det mere fristende at skifte til en ny iPad.
Dog skal du ikke regne med, at iPad helt kan erstatte din bærbar. Apple balancerer nemlig nøje mellem at gøre iPad mere kraftfuld og samtidig undgå at kannibalisere salget af Mac-computere, er vores vurdering.
Perspektivering
Hvilken iPad er den bedst? Og hvilket alternativ til iPad er det bedste køb? Du kan få hjælp til købet i vores guides.
Se de absolut bedste iPads på markedet i 2025. Du kan også se de bedste iPads til prisen her.