iPad haler ind på bærbare computere

Apple er nu blevet verdens andenstørste computerproducent, hvilket selskabet kan takke den populære tablet iPad for.

Tablets og iPads

iPad’en er for alvor i gang med at tage markedsandele fra de traditionelle bærbare computere.

I Norge er salget af bærbare computere faldet med omkring 14 procent de seneste tre måneder. En udvikling der skyldes iPad’ens voksende popularitet. Det skriver Dagens Næringsliv.

Siden januar i år har Apple solgt over 16 millioner iPads, hvilket betyder Apple sætter sig på 10 procent af det samlede computersalg i hele verden.