OnePlus Pad udfordrer Apple og Samsung på tablets

OnePlus Pad kommer med kraftfuld processor og lang batteritid samt en flot skærm. Se, om den kan være et alternativ til iPad og Samsung Tab.

OnePlus Pad udfordrer Apple og Samsung på tablets

OnePlus Pad er den første tablet fra OnePlus og den ligner et produkt fra OnePlus med samme design, som man kender selskabet for.

På forsiden er der, for første gang for en tablet, anvendt 2,5D buet glas, og OnePlus Pad har en screen-to-body ratio på 88 procent takket være en ekstra slank ramme på 6,54 mm.

Skærmen er beskyttet af en ramme med aluminiumslegering, som er graveret med OnePlus’ egen Star Orbit-graveringsteknologi og der er et centreret kamera bagpå.

Kraftfuld tablet med lang batteritid

OnePlus Pad er drevet af det nyeste Dimensity 9000-chipsæt, den første mobilchip med en Cortex-X2-kerne med op til 3,05 GHz, og den leveres med op til 12 GB RAM.

OnePlus Pad har et batteri på 9510 mAh, der skulle give over 14,5 timers videovisning samt 1 måneds standby-levetid. Den leveres med  67W SUPERVOOC-opladning, der giver en fuld opladning på 80 minutter.

OnePlus Pad understøtter desuden forbindelse til OnePlus-smartphones, der kører den nyeste version af OxygenOS.

Se også: Priser på tablets

Skærm med 144 Hz refresh rate

Skærmen er på 11,61 tommer med Dolby Vision-understøttelse, 7:5-ratio og en opdateringshastighed på op til 144 Hz, hvilket er det højeste i en tablet. Den unikke skærm gør det muligt at se flere linjer i en e-bog på én gang end normalt og man kan også se flere rækker i et regneark.

Den høje opdateringsfrekvens kan også give en bedre spiloplevelse end normalt på en tablet.

OnePlus Pad har lyd, der understøtter Dolby Atmos og bruger OnePlus’ egen ‘omni bearing sound field’-teknologi, som identificerer skærmens retning og automatisk skifter mellem venstre og højre lydkanal for at opnå en mere medrivende lyd.

OnePlus Pad leveres også med OnePlus Stylo og OnePlus Magnetic Keyboard.

Se også: De bedste tablets

Pris og tilgængelighed på OnePlus Pad

Producenten er ikke klar med hverken pris eller tilgængelighed endnu, men lover, at der kommer nyt inden for nogle uger.

Det er i skrivende stund svært at vurdere, om OnePlus Pad er en seriøs konkurrent til Apples iPads og Samsung Galaxy Tabs. Den har spændende specifikationer og funktioner, men der skal en god pris til, hvis tablet-brugerne skal blive fristet til at skifte og prøve noget nyt.