Samsung klar med Galaxy Tab 3 – 3 nye tablets

Nye tablets på vej fra Samsung. Du får valget mellem tre forskellige varianter af Galaxy Tab 3.

Samsung klar med Galaxy Tab 3 – 3 nye tablets

Samsung har netop udsendt en pressemeddelelse om deres nyeste tablets, hvor navnet og antallet af varianter af enheden matcher hinanden.

Galaxy Tab 3 kommer i varianterne 10.1, 8.0 og 7.0, som hver især indikerer skærmstørrelsen på den enkelte model.

De vil også alle tre modeller i Galaxy Tab 3-serien komme i butikkerne fra begyndelsen af juni måned og have vejledende udsalgspriser på mellem 1.700 og 4.200 kroner. Du kan læse nærmere om de tre modeller herunder.

Samsung Galaxy Tab 3 10.1
Samsung Galaxy Tab 3 10.1 (Foto: Samsung)

Galaxy Tab 3 10.1

Galaxy Tab 3 10.1 er, ifølge Samsung, perfekt til underholdning for hele familien. 

Den kommer med en 1.6 GHz dual-core processor, 10.1 tommer WXGA TFT-skræm (1280 x 800) og 149ppi, WiFi a/b/g/n (2.5/5 GHz), 4G, Dolby Digital Plus, Bluetooth 4.0, 16 GB intern hukommelse, understøtter microSD-kort på op til 64 GB, 1 GB RAM, Android 4.2 Jelly Bean og et batteri på 6.800 mAh.

Tab 3 10.1 er den største model i den nye Galaxy Tab 3-serie og du kan tilslutte skærmbilledet til dit Samsung TV med AllShare-funktionen Screen Mirroring. Har du et Samsung TV, som er ældre end 2013-modellerne, så skal du anvende en AllShare Cast Dongle.

Du kan eksempelvis streame film via 4G på Tab 3 10.1. Ligesom du også med den pre-installerede Peel smart Remote kan forvandle din Tab 3 10.1 til en fjernbetjening med fuld programoversigt på din skærm.

Samsung Galaxy Tab 3 8.0
Samsung Galaxy Tab 3 8.0 (Foto: Samsung)

Galaxy Tab 3 8.0

Tab 3 8.0 er den tyndeste af de tre medlemmer i Tab 3-serien og den er perfekt til blandt andet læsning af ebøger m.v. og her giver funktionerne Smart Stay og Reading Mode ekstra bonus. Smart Stay gør, at tabletten ikke slukker når du bruger den og Reading Mode indstiller skærmen automatisk efter lysforholdene.

Den understøtter widescreen, hvilket også gør den er egnet til at se film på.

Tab 3 8.0 er udstyret med en 1.5 GHz dual-core processor, 8 tommer WXGA TFT-skræm (1280 x 800) og 189ppi, Dolby Digital Plus, WiFi a/b/g/n (2.5/5GHz), 4G, Bluetooth 4.0, 16 GB hukommelse, understøtter microSD-kort på op til 64 GB, 1.5 GB RAM, Android 4.2 Jelly Bean samt et batteri på 4.450 mAh.

Samsung Galaxy Tab 3 7.0
Samsung Galaxy Tab 3 7.0 (Foto: Samsung)

Galaxy Tab 3 7.0

Den er lille og kompakt, men stadigvæk udstyret med hvad du behøver. Tab 3 7.0 har kamera både på for- og bagside, lang batteritid.

Den kommer med en 1.2 GHz dual-core processor, 7 tommer WSVGA TFT-skærm (1024 x 600) og 169ppi, Android 4.1.2 Jelly Bean, WiFi a/b/g/n (2.4/5 GHz), Bluetooth 3.0, 8 GB intern hukommelse, understøtter microSD-kort på op til 64 GB, 1 GB RAM og et batteri på 4.000 mAh.

 

Sidste nye om historien

Siden artiklen udkom er der kommet mere til sagen. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 10/5/2013 publicerede redaktionen artiklen Galaxy S4 modtager den første opdateringKlik her og læs videre.. Siden er meget vand er løbet gennem åen. De seneste nyheder finder du ved at klikke her. .