EU fremlægger forslag til lovgivning om fælles mobilopladere i september

I næste måned er EU klar til at fremlægge lovforslag for fælles standard for mobilopladere - en universel løsning vil skade innovationen siger Apple.

EU fremlægger forslag til lovgivning om fælles mobilopladere i september

Mangfoldigheden, når det gælder opladerstik til telefoner, tablets, headset og andet der kræver en oplader, er ikke helt så overvældende som den var engang. Vi begynder trods alt at se branchen oppe sig og benytte samme type oplader på tværs af enheder. Det går dog ikke helt hurtigt nok, men EU. EU presser nemlig på for at få en universel løsning for opladere.

Forslag til fælles standard for opladere kommer til september

Europa-Kommissionen er i øjeblikket ved at udarbejde et forslag til en fælles løsning for mobilopladere, har kilder fortalt til nyhedsbureauet Reuters. Forslaget forventes at blive fremlagt i september.

En af de mest væsentligste hovedårsager til at have fælles fodslag på opladere tværs på producenter er miljøpåvirkning og brugervenlighed. Hvis man har en fælles opladerstandard, behøver producenterne ikke medsende en ny oplader for hvert nyt produkt, der sælges. Det er dog også gået op for nogle producenter, der er begyndt at droppe at inkludere strømstikket i æskerne.

Kilden gav ikke flere detaljer om udarbejdelsen af lovgivningen, men vi ved allerede, at lovgivere i Europa-Parlamentet stemte for en fælles oplader.

Se også: Telefoner med lynopladning

Apple afviser at lovgivning er nødvendig

Apple vil højst sandsynligt blive ramt af en sådan lovgivning. Ifølge en undersøgelse fra 2019, der er bestilt af EU, anvendes et Lighting-stik kun i 21 % af telefonerne, mens 79 % er micro-USB eller USB-C.

Apple har udtalt, at en universel løsning ville “skade innovationen” og skabe “et bjerg af elektronisk affald”, hvis forbrugerne blev tvunget til at skifte til nye opladere. Apple erklærede også, at industrien naturligt bevæger sig i retning af en USB-C-løsning, så en direkte regulering ville være unødvendig.

Se også: Billige telefoner med hurtig trådløs opladning

De fleste solgte opladere i Danmark er farlige

For nylig kom det i øvrigt frem igen igen, at flertallet af de opladere, der sælges i Danmark er direkte farlige at bruge. 75 procent af de solgte opladere lever ganske enkelt ikke op til sikkerhedskravene.

En fælles standard for opladere kan måske reducere behovet for at købe opladere og dermed vil der også være mindre risiko for, at man sætter en brandfarlig oplader i stikket derhjemme.

Se også: Nyheder om opladere

Opdateringer af emnet

Artiklen krævede en opfølgning. Daniel Søgaard Hald fortsatte fortællingen. 10/8/2021 pustede redaktionen nyt liv til historien med sagen; Undersøgelse: 44 procent vil opgradere til iPhone 13 – Historien kan du læse her. Seneste nyt om emnet finder du her.