Microsoft vil overtage Apples plads som verdens største selskab
I takt med, at investorer anerkender Microsoft Corp.’s imponerende vækst og markant mindre risiko i Kina, er softwaregiganten i gang med at lukke hullet på aktiemarkedet op til Apple. Det skriver Bloomberg.
Denne måned er Microsofts aktier for eksempel vokset hurtigere end iPhone-producentens, så Microsofts markedsværdi nu er endnu et skridt nærmere Apples.
Se også: Kan ChatGPT gøre Bing større end Google Chrome?
Cloud og AI kan gøre Microsoft større end Apple
Selvom der stadig er mange milliarder dollars, der adskiller de to, er Microsofts førende position inden for sektorer som cloud computing og AI mere lokkende for investorerne.
iPhone-producenten ligner ifølge Bernstein-analytiker Toni Sacconaghi det gamle IBM, der engang virkede urørlige inden for computere, men fejlede, da PC-markedet blandt private brugere voksede. Han forklarer, at Apples vigtigste risici er, at iPhone erstattes af en ny computer- og internetplatform.
David Klink, senior aktieanalytiker hos Hunting Private Bank, siger ifølge Bloomberg: “Microsoft har mere af det, markedet vil have lige nu, og i betragtning af hvor vi står med hensyn til parrets vækstudsigter, ville vi ikke blive overraskede over at se dem overhale Apple.”
Hunting Private Bank har ganske enkelt mere tiltro til Microsofts marginer, hvor cloud og AI er vækstområder, der kan stå distancen de næste mange år og de er i tvivl om, hvorvidt iPhone kan gøre det samme for Apple.
David Klink hæfter sig ved, at Apple har et stort udbud af tjenester, der kan vækste i fremtiden, men lige nu favoriserer de “klart Microsoft.”
Apple kæmper også med risiko for forbud eller begrænsninger af salget af iPhones i Kina og det kan blive et stort problem for Apple, da Kina står for omkring en fjerdedel af Apples indtjening. Til sammenligning står Kina kun for to procent af Microsofts indtjening, ifølge Microsofts præsident, Brad Smith.
Se også: Test af iPhone 15 Pro Max
340 milliarder dollars adskiller Apple og Microsoft
Microsoft overhalede senest Apple i størrelse i november 2021, men kun for en kort stund. Selvom Apples værdi igen er faldet fra det rekordhøje 3.100 milliarder dollars, er Apples markedsværdi på 2.710 milliarder dollars stadig større end Microsofts, der ligger på omkring 2.370 milliarder dollars.
Der er altså i skrivende stund kun 340 milliarder dollars i forskel på markedsværdien mellem de to selskaber, så blot et bare dage med et lille fald hos Apple og en lille stigning hos Microsoft kan ændre billedet.
Forskellen mellem Apple og Microsoft skrumpede i sidste uge med omkring 200 milliarder, idet Microsofts aktier har ligget relativt stabilt hele måneden, mens Apples er faldet.
Se også: Test af iPhone 15
Wall Street anbefaler oftere Microsoft end Apple
På Wall Street foretrækker man ofte Microsoft i stedet for Apple. Deres anbefalingskonsensus, der fungerer som en rettesnor for om man skal købe, afvente eller sælge, er markant højere end Apples.
Næsten 90 procent af Microsoft-eksperterne anbefaler at købe aktien, mens kun 2/3 af Apple-analytikerne anbefaler køb.
Apple har oplevet negativ vækst i salget de seneste tre kvartaler, og hvis det fortsætter, som analytikerne forventer, bliver det den længste periode med negativ vækst i tyve år. Det forventes at ændre sig i Apples regnskabsår 2024 og derefter fortsætte med positiv vækst i to år, men ifølge statistik indsamlet af Bloomberg, bliver væksten ikke så stabil som Microsofts.
Se også: Hvilke tech-selskaber er de største i verden?
Alphabet, Amazon og Nvidia kan også true Apple
Udover at Microsoft ses som en alvorlig trussel mod Apple, så bemærkes det, at selskaber som Alphabet, Amazon og Nvidia også kan true Apple.
Nvidia er den chipproducent, der indtil videre har draget mest nytte af AI-boomet og selvom selskabet stadig er meget mindre end Apple målt på markedsværdi, så kan det blive en trussel mod Apple og presse Apple endnu længere ned på listen.
De bedste priser på Apple iPhone 15 Pro Max 256 GB
Opdateret 24/11 2024
Apple iPhone 15 Pro Max 256 GB udbydes af 23 udbydere. Du kan spare op til 4.820,-. Ovenfor ser du dagens tre bedste tilbud på Apple iPhone 15 Pro Max 256 GB