Tredje stor kinesisk mobilproducent i farezonen i Tyskland

I en ny patentsag i Tyskland kan Nokia presse mobilproducenten vivo ud af landet og måske også hele EU, hvis vivo ikke betaler ved kasse 1 for 4G-patenter.

Tredje stor kinesisk mobilproducent i farezonen i Tyskland

Distriktsdomstolen i Mannheim i Tyskland har dømt til fordel for Nokia i en patentsag mod mobilproducenten vivo.

Det er skidt nyt for den kinesiske mobilproducent, da det i værste tilfælde kan betyde, at selskabet må stoppe salget af telefoner på det tyske marked.

Se også: Mobilens historie

Søgsmål om essentielle 4G-patenter

Søgsmålet handler om et Nokia 4G standard-essential patent (SEP), og afgørelsen kan tvinge vivo ud af det tyske marked.

Nokia har tidligere vundet sager mod Oppo og OnePlus om samme patenter, hvilket resulterede i forbud mod salg af produkter fra de to selskaber i Tyskland. Seneste rygter om sagen gik på, at Oppo og OnePlus angiveligt kraftigt overvejede at forlade det europæiske marked, da sagen også kører i flere europæiske lande.

Det er et rygte, om både Oppo og OnePlus afviser har gang på jord.

Se også: Er OnePlus på vej ud af Europa?

Vivo appellerer dommen

vivo har udsendt en offentlig udtalelse, hvor de har bekræftet, at der fortsat forhandles om en fornyelse af licensaftalen med Nokia, men at de samtidig er klar til at stoppe salg og markedsføring af de pågældende produkter, hvis det bliver rettens afgørelse.

vivo er også klar til at appellere dommen og fremhæver sin lange tilstedeværelse i landet. Indtil videre har det hele ingen betydning for vivo uden for Tysklands grænser, men taber selskabet appellen og ikke når til enighed med Nokia, kan det få konsekvenser for vivos tilstedeværelse i hele EU.

Se også: Priser på telefoner

Viser ikke fair og rimelig adfærd

I den officielle udtalelse nævner de også, at Nokia ikke udviser ”fair, reasonable and non-discriminatory” (FRAND) adfærd i forhandlingerne af aftaler. På dansk kan det oversættes til, at Nokia i følge vivo ikke udviser fair, rimelig og ikke-diskrimerende adfærd i sagen.

Det var samme argumentation, som Oppo og OnePlus også benyttede i deres kritik af Nokia i patentsagen.

For nuværende kan man stadig købe vivo-peodukter via selskabets officielle kanaler og tredjepartsforhandlere i Tyskland.