Telenor: God start på iPhone salg
Nedtællingen og feststemningen var på plads hos Telenor i aftes, hvor festen startede klokken 21 og nåede højdepunktet 00.01 iPhone 3G S blev frigivet.
Meldingen dagen derpå fra Telenor er, at deres midnatsevent forløb helt efter planen både i Århus og i København.
Mange mennesker mødte op, også folk der ikke skulle have den nye iPhone men bare kom forbi og hyggede.
Enkelte kom også forbi tilfældigt, og det endte med de satte sig i kø for at erhverve sig den nye iPhone 3G S.
Der blev meldt udsolgt i København og på webshoppen fra Telenors side, mens der i Århus røg 27 iPhones over disken.
Salget i dag går også forrygende, og det forlyder at 75 procent af salget af iPhone 3G S er gået til nye kunder.
Telenor råder kunder til at ringe og forhøre sig inden, så de undgår at køre forgæves.
Se aktuelle priser og tilbud på over 200 forskellige mobilabonnement