Fynsk fastnet kaput efter tøvejr
Undergrundskabler til telefon, internet og tv-signaler er blevet revet over af smeltevand fra ugens tøvejr.
Overrivningen er foregået på Fyn, hvor TDC fortæller om en venteliste på 250 husstande. Det skrev TV 2 Fyn i lørdags.
– “Jorden har ikke fået vand længe på grund af frost, og når sneen smelter kommer fugten ind og ødelægger de ældre kabler”, fortæller Johnny Borkner, montør fra TDC, til TV 2 Fyn.
Der meldes intet om problemer i resten af Danmark.