Holland legaliserer operatør-uafhængige sim kort
Netværks-regulatorerne i Holland er for nylig blevet enige om at acceptere sim kort uden afhængighed til en bestemt operatør. Det lyder måske som en mindre detalje, men det kan have stor indflydelse på udviklingen fremadrettet.
– EU ønsker at minimere roaming udgifter i udlandet
Det kan bane vejen for, at store selskaber som Audi eller Apple kan købe utrolige mængder af data fra alverdens operatører og levere et sim kort med, når du køber en ny bil eller telefon. Når købet er foretaget, kan sim kortet allokeres til en bestemt operatør – et valg, der ikke nødvendigvis er statisk, men kan ændre sig afhængig af personlige præferencer eller måske endda netværksdækning i et område.
Skal man på ferie i Frankrig, kan sim kortet tilknyttes en lokal operatør, og man undgår de høje roaming afgifter. EU har dog på tegnebrættet at gøre noget ved de høje roaming afgifter, men dette kan være en alternativ løsning.
Apples soft-SIM
Ideen er ikke helt ny, tilbage i 2010 verserede der rygter om, at Apple var i færd med at lave et specielt sim kort til levering med en telefon, som senere kunne aktiveres gennem deres iTunes App Store.
Dengang blev det tydeligvis ikke til noget, og selv med Hollands regulatoriske ændringer er der lang vej til operatør uafhængige netværksforbindelser her i Europa. Rudolf van der Berg, medlem i Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD), fortæller, at “selv om Holland nu har lempet reglerne, er der mange tekniske udfordringer der stadigvæk skal løses. Men stadigvæk, at få de hollandske regulatorer med om bord var en stor sejr som sætter et eksempel vi kun kan håbe på at andre regeringer vil følge“
Kilde: Gigaom
Historien forstsætter
Efterfølgende nyt og de absolut seneste nyheder om temaet. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 31/3/2014 gik vi videre med en historie med fokus på Se iPhone 6 koncept – baseret på lækkede tegninger – Følg den videre histore her. Og der er sket meget siden. Klik her for at læse seneste nyt om temaet..