OiSTER er en ny dansk udbyder af mobilt bredbånd. Denne arbejder under parolen frihed, hurtighed og billighed, og selskabet vil, ifølge dem selv, revolutionere det danske marked.
Lavprisselskabet går ind i markedet med en pris på 199 kroner per måned for ubegrænset forbrug via 3’s netværk. Datahastighederne er 2 Mbit/s download og 384 kbit/s upload.
– “Vores kunder vil have mobilt internet med god hastighed til den bedste pris og på landets bedste netværk – uden at skulle bøvle med bindinger. Og det får de hos os inklusiv landets billigste “kom-i gang” pris”, siger Kenneth Boye, direktør i OiSTER.
OiSTER tilbyder de første kunder en månedspris på 169 kroner, hvis man bestiller sit mobile bredbånd inden nytår.