Plentis skifte til TDC Groups netværk trækker ud

Der kan gå op til et halvt år, før Plentis kunder flyttes fra 3 til TDC Groups netværk. Plenti arbejder på at afkorte opsigesesfristen med 3.

Plentis skifte til TDC Groups netværk trækker ud

TDC Group opkøbte for en måned siden lavprisselskabet Plenti, som udmærker sig med fri data og fri tale for blot 119 kroner. Det affødte negative såvel som positive reaktioner. Nogle kunder ønskede ikke at blive en del af TDC Group-koncernen, mens de fleste udtrykte begejstring for udsigten til at blive flyttet over på TDC Groups netværk, som flere gange er blevet kåret til det bedste i Danmark.

Oven på opkøbet oplyste Plentis kundeservice til dets kunder, at flytningen vil ske ’hurtigst muligt’ uden at kunne oplyse en tidshorisont. Hen over september måned har udmeldingen dog ændret sig, så nu oplyser Plenti, at teleselskabet flyttes til TDC Groups netværk ’senest april 2018’.

Læs også: TDC Goup opkøber Plenti

De kunder, som reagerede øjeblikkeligt på opkøbet af Plenti ved at skifte over til Plenti, mens priserne stadig er, som de plejer, kan dermed risikere at skulle nøjes med 3’s netværk i adskillige måneder.

Opsigelsesfrist spænder ben for øjeblikkeligt skifte

Både Plenti og TDC Group har hidtil været tavse om, hvad der ligger til grund for, at teleselskabet ikke kan skifte over til TDC Groups netværk her og nu. Det viser sig dog at være kontraktlige forhold mellem Plenti og 3, som gør, at Plentis kunder ikke kan tage TDC Groups mobilnet i brug med det samme.

“Der er som i de fleste andre samarbejdsaftaler en opsigelsesfrist. De forhandler vi om at afkorte,” siger Peter Mægbæk, direktør i Plenti, til Mobilsiden.

Det er altså nærliggende at tro, at Plenti har en opsigelsesfrist på 6 måneder, da der er et halvt år til april måned, hvor Plenti kan garantere, at dets kunder er på TDC Groups netværk. Det kan dog meget vel ske før, hvis det lykkes Plenti at forhandle et hurtigere skifte igennem med 3.

Seneste nyt om temaet

Emnet taget i betragtning, gik det hurtigt med fortsættelsen. mobilsiden gik videre med historien. d. 18/9/2017 gik vi videre med temaet i en artikel omkring TDC Group relancerer Fullrate med ny visuel identitet – Den finder du her. Meget er sket siden. Klik her for at læse seneste nyt om emnet..