Telia: Frit forbrug på mobilt bredbånd skal afskaffes
Står det til Teliasoneras topchef skal kunderne i fremtiden ikke forvente frit forbrug på mobilt bredbånd, skriver Børsen.
– “Vi skal væk fra rent flatrate”, siger Telia-topchef Kenneth Karlberg til avisen. Hans argument er, at hvis kundernes adfærd fra hjemmets faste netforbindelser overføres til mobilt bredbånd, vil mobilnettet løbe tør for kapacitet.
Telia-chefen vil derfor have udviklet nye prismodeller.
Teliasonera forventer, at prisen på data over kommende seks år vil falde med 90 procent.
4G på vej
Efterfølgeren til 3G-mobilnettet, det såkaldte LTE eller 4G er noget Teliasonera forventer sig meget af.
Allerede nu har selskabet sikret sig licenser i Norge og Sverige. De danske licenser udbydes i slutningen af 2009.
Med 4G / LTE vil båndbredden stige 10-30 gange i forhold til i dag.