Telmore tilbyder nu eSIM til Apple Watch

Telmore er nu endelig klar med eSIM til Apple Watch. Det fejres med et introduktionstilbud på Apple Watch 5 med tre måneder gratis abonnement.

Telmore tilbyder nu eSIM til Apple Watch

Tilbage i starten af marts i år meldte Telmore klar med eSIM til en række mobiltelefoner og tablets, men der var desværre ingen smartwatches med dengang. Nu melder teleselskabet ud at nu er de endelig klar med eSIM til Apple Watch. Det fejres med en mindre besparelse på nyeste Apple Watch 5.

Ur med “indbygget mobil”

Telmore selv kalder det selv “Apple Watch Series 5 med indbygget mobil”, men det er altså bare et normalt ur med et eSIM-abonnement. Det betyder, at det er muligt at tage uret med og lade mobiltelefonen blive hjemme. Her kan man klare de mest basale opgaver, såsom opkald og se beskeder og besvare beskeder. eSIM gør det muligt at forbinde flere enheder på samme mobilabonnement, da simkortene er indbygget direkte i enhederne. Længere behøver man ikke flytte det lille, fysiske simkort fra enhed til enhed, og det bliver nemmere at skifte til nye enheder.

Køber man Apple Watch 5 hos Telmore nu, så får man tre måneder gratis abonnement med, som normalt koster 29 kroner om måneden. eSIM-abonnementet tilkobles det nuværende abonnement, så det kan få adgang til de samme beskeder og opkald.

Læs også: Sådan får du eSIM til dit smartwatch

Det nyeste Apple Watch 5 kommer med en always-on skærm, nye lokationsfunktioner, fra indbygget kompas til højdemåler, hjælper brugerne til lettere at navigere i hverdagen. Apple Watch Series 5 med indbygget mobil tilbyder kunder at gå på nettet, foretage opkald og modtage beskeder. Internationale nødopkald kan foretages direkte fra Apple Watch når man rejser, selvom der ikke er en iPhone nærheden. Med watchOS 6, er Apple Watch brugere i stand til at holde styr på deres sundhed og træning med nye funktioner som Cycle Tracking, Noise applikationen og Activity Trends.

Læs også: Spørgsmål og svar om eSIM – Sådan fungerer det

Kun eSIM til Apple Watch

Telmore har tidligere meldt ud, at de arbejdede på eSIM til både Apple- og Android-smartwatches. Det er desværre kun Apple Watch, som nu kan bruges med eSIM hos Telmore. Andre smartwatches må vente på ubestemt tid.

Læs også: Teleselskabet 3 fjerner gebyr på eSIM

 

Opfølgning af sagen

Flere forhold har spillet ind siden vi bragte denne artikel. Daniel Søgaard Hald kunne ikke lade være. 2/6/2020 gik redaktionen videre og fulgte op med artiklen; Yousee endelig klar med eSIM til mobiler – Artiklen kan du læse her. Se de seneste nyheder om emnet her.