Turbo 3G hos Sonofon er *ikke* en nyhed
Flere onlinemedier skrev onsdag: "Nu åbner Sonofon for Turbo 3G" og "endelig turbo hos Sonofon".
På Mobilsiden.dk vil vi gerne benytte lejligheden til at korrigere misforståelserne fra vores kon-kollegaer på nettet.
Sonofon åbnede for 3G-mobilnettet i september 2006. Turbo 3G (HSDPA) blev lanceret i december 2007, med hastigheder på 3,6 mbit/sek i Odense, Aalborg, Århus og København.
Det nye er, at Sonofon nu melder ud, at de frem til sommer åbner for de hurtige hastigheder i de 100 største danske byer. Desuden tilbydes privatkunder fastpris-adgang for 299 kroner om måneden.
Sonofon forventer, at udbygge hastigheden på Turbo 3G yderligere, i takt med efterspørgslen.