Amazon førende på markedet for smarte højtalere i Q3
Amazon sidder stabilt på førstepladsen på det globale marked for smarte højtalere med 10,4 millioner solgte enheder i perioden juli-september.
Data indsamlet af Strategy Analytics viser, at Google ligger på andenpladsen med 8,1 millioner solgte enheder, mens Baidu ligger nummer tre med 5,4 millioner enheder.
Apple oplevede størst vækst
Alibaba klarer sig pænt med 4,3 millioner enheder, mens Apple er den producent, der har oplevet den største vækst i antal solgte enheder på 92% i forhold til 2020 og en total på fire millioner solgte enheder.
Xiaomi ligger på sjettepladsen med to millioner solgte smarte højtalere.
Totalt set blev der solgt 39,3 millioner smarte højtalere i de tre første kvartaler af 2021, en stigning på 10 procent i forhold til 2020.
Se også: Test af smartspeakere
Amazon og Google sidder på næsten 50 procent
Amazon sidder på over en fjerdedel af markedet med en markedsandel på 26,4 procent, mens Google nu er på 20,5 procent, en stigning fra 19,1 procent i Q3 2020. Baidu sidder på 13,6 procnt af markedet på sin tredjeplads, men Alibaba har 10,8 procent, Apple 10,2 procent og Xiaomi 5,1 procent.
Strategy Analytics har udnævnt Googles Nest Mini som den bedst sælgende højtaler i 2021. Apples HomePod Mini og fjerde generation af Amazons Echo Dot er andre topsælgere.
Se også: Priser på højtalere
Sagens videre forløb
Historien slutter ikke her. Steen Jørgensen holdt fast i sin interesse i tematikken. Efterfølgende d. 14/7/2021 publicerede vi en artikel omkring Sony LSPX-S3: Transportabel højtaler der ligner et stearinlys – Fortsættelsen om emnet kan læses her. Sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.