Apple AirPods Max 2: Rygter, læk og specifikationer
Lanceringen af iPhone 16 er kun få uger væk, men nye smartphones er ikke det eneste på Apples program. Her forventes nemlig også nye AirPods Max 2 over-ear hovedtelefoner lanceret. Her er, hvad du kan forvente af de nye AirPods Max 2.
Læs også: Seneste nyt om Android og iOS
Rygter om Apple AirPods Max 2
AirPods Max 2 forventes at få en ny chip, sandsynligvis den H2, der sidder i de nuværende AirPods Pro 2. Denne H2-chip vil gøre det muligt for AirPods Max-brugere at få nye lydfunktioner, der i øjeblikket er eksklusive for Pro-linjen. Disse omfatter:
- Adaptive Audio, som dynamisk blander Transparency- og Noise Cancellation-tilstande som reaktion på dine omgivelser
- Conversation Awareness, som automatisk sænker lydstyrken og isolerer stemmer som reaktion på registreret tale
- Personalized Volume, som justerer lydstyrken på medier som reaktion på dine omgivelser
- Derudover introducerer iOS 18 flere nye funktioner til AirPods Pro 2, og med H2 skulle de alle også komme til AirPods Max 2:
- Muligheden for at nikke eller ryste på hovedet for at reagere på Siri
- Stemmeisolering, når du er i gang med et opkald
- Gaming-specifikke forbedringer af Personalized Spatial Audio med dynamisk hovedsporing
Tilføjelsen af H2-chippen til AirPods Max 2 vil også give forbedret lydkvalitet og bedre ANC.
Se også: De bedste trådløse over-ear hovedtelefoner
Opladning med USB-C-stik
Lightning-porten forsvinder fra de kommende AirPods Max 2 og opladning sker i stedet med et USB-C. Den samme ændring forventes at ske med de nye AirPods 4, som sandsynligvis også vil blive lanceret ved iPhone 16-begivenheden i næste måned. Det første AirPods-produkt, der fik USB-C-opladning, var AirPods Pro 2, som skiftede sidste efterår.
Nye farver
Apple planlægger at introducere en række nye farvemuligheder til AirPods Max 2.
I øjeblikket fås den første generation af AirPods Max i fem farver:
- Rumgrå
- Lyserød
- grøn
- Sølvfarvet
- Himmelblå
Der er ingen oplysninger om, hvad den nye farveserie præcist kommer til at bestå af. Vi kan dog forvente at se et lignende antal muligheder med AirPods Max 2.
AirPods Max blev lanceret i 2020, og siden da har farver som Midnight og Starlight været bærende for Apple. Så det er sandsynligt, at vi vil se farver i samme stil med AirPods Max 2.
Mulighed for at erstatte etuiet
Apple forventes at lanceret et nyt og bedre etui i AirPods Max 2 med højere beskyttelse. Det oprindelige Smart Case var et af de vigtigste kritikpunkter for Apples første AirPods Max.
Se også: De bedste in-ear øretelefoner til prisen
Tiltrængt opdatering
De nye AirPods Max vil være en fornuftig opgradering på et marked, hvor konkurrencen er intensiveret. De originale AirPods Max debuterede til en høj pris på 4.799 kroner. I dag koster et par AirPods Max fra 3.295 kr. Det svarer til et prisfald på cirka 1.500 kr.
Der er dog stor konkurrence, hvor nye store spillere har meldt sig til. Der er Sony, Bowers & Wilkens, Bose, B&O, JBL og ikke mindst Sonos, der har lanceret deres Ace. Sonos Ace koster fra 3.290 kr. og er en direkte og sammenlignelig konkurrent med AirPods Max.
Det store spørgsmål er altså, om Apple regner med at kunne fastholde den høje pris på 4.799 kr. eller om de er tvunget til at gå ned i pris.
AirPods Max 2 og iPhone 16-serien forventes lanceret om 2-3 uger.
Læs også: Seneste nyt om smartwatches, høretelefoner, højtalere og gadgets