Apple får patent på lommelygte integreret i Apple Watch

I dag kan du bruge dit Apple Watch som lommelygte, ved at skærmen lyser kraftigt op. I fremtiden Apple Watch dog blive udstyret med en rigtig indbygget lommelygte, viser patent.

Apple får patent på lommelygte integreret i Apple Watch

Apple har fået godkendt en ansøgning om at få patent på en ekstern lommelygte til Apple Watch. Lommelygten skal, ifølge patentet, sidde i remmen. At patentansøgningen nu er godkendt er ikke ensbetydende med, at vi får teknologien at se lige foreløbig, men det er et fingerpeg om, hvad Apple pønser på.

Læs også: De 3 bedste Apple Watch – og det du bør undgå

Lommelygten skal fungere selvstændigt

Patentet, som Apple har fået godkendt, går under navnet “modulær lysenhed til et bærbart apparat”.

Det lyder som en uafhængig lommelygte fra selve uret, og det lader da også til at være tilfældet. Ifølge patentet skal den eksterne lommelygte nemlig køre adskilt fra selve uret. Det vil sige, at lommelygten kommer til at have sit eget lille batteri og skal kunne tændes og slukkes uafhængigt af uret.

Det vil dog også være muligt at tænde og slukke den dedikerede lommelygte fra urets software, hvis man ønsker det.

Vil lyse bedre end skærmen

Som patentet ser ud, så er der tale om en langt mere brugervenlig og ikke mindst mere effektiv løsning i forhold til at bruge skærmen på uret som lommelygte.

Som det er i dag, fungerer den oplyste skærm kun til en vis grad som lommelygte. For det første er der selve lysstyrken, som er begrænset i forhold til en dedikeret lommelygte fra en kraftig LED, som man kender fra en smartphone.

For det andet er det ikke den mest brugervenlige løsning at bruge skærmen som lommelygte. Det kan nemlig være lettere akavet at pege urets skærm i den ønskede retning.

Hvornår vi får et Apple Watch med dedikeret lommelygte at se, er endnu uvist. Hvis der ‘bare’ er tale om remme med integrereret lommelygte, vil det med al sandsynlighed betyde, at ældre Apple Watches også kan få løsningen.

Læs også: Det næste Apple Watch kan opdage søvnapnø