Apple sagsøgt for farlige kemikalier i Apple Watch-remme
Apple står over for en retssag for angiveligt at have solgt Apple Watch-armbånd, der indeholder skadelige PFAS-stoffer – også kendt som kemiske fluor-stoffer eller evighedskemikalier.
PFAS er svært nedbrydelige og ophobes i dyr og mennesker. Stofferne giver ikke akut sygdom, men de mistænkes for at give sænket immunforsvar, øget kolesteroltal, leverskader, kræft, abortrisiko, hormonforstyrrelser og lungeskader.
Se også: Top 5: De absolut bedste Apple Watch
Kræver erstatning og salgsstop
Søgsmålet, der er indgivet i Californien i USA, er rettet mod urremmene Sportsrem, Ocean-rem og Nike-Sportsrem.
Det fremgår af søgsmålet, at Apple ”reklamerer for disse produkter som værende designet til at støtte og fremme menneskers sundhed og velvære, miljømæssigt bæredygtige og egnede til daglig brug og slitage. Men i virkeligheden indeholder de for høje niveauer af per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS), som er giftige for menneskers sundhed og miljøet.”
Søgsmålet refererer til en undersøgelse fra University of Notre Dame, der påviste høje PFAS-niveauer i smartwatch-urremme, herunder Apples.
Sagsøgerne beskylder Apple for bevidst at sælge skadelige produkter på trods af, at de har forpligtet sig til at udfase PFAS. De hævder, at dette er i strid med forbrugerbeskyttelseslove og kræver et salgsstop og erstatning til ejere af de berørte urremme.
Se også: Top 5: Bedste Apple Watch til prisen
Apple: Urremme er sikre at have på
Apple har reageret på søgsmålet over for Techradar og oplyser følgende:
“Apple Watch-remme er sikre for brugerne at have på. Ud over vores egne test samarbejder vi også med uafhængige laboratorier om at udføre strenge test og analyser af de materialer, der bruges i vores produkter, herunder Apple Watch-remme.”
Se også: Tjek priser på brugte iPhones
Perspektivering
Er du på udkig efter et smartwatch? Så er du havnet det rette sted, for på Mobilsiden.dk finder du masser af guides til dig, der ønsker at købe et nyt smartwatch, herunder Apple Watch.
Se for eksempel de absolut bedste Apple Watch, de bedste Apple Watch til prisen eller de absolut bedste smartwatches.