Apple Watch 8 får temperatursensor og crash detection

Apple Watch 8 kan måle kropstemperatur og automatisk registrere, hvis man er i en bilulykke. Se specifikationer, funktioner og pris.

Apple Watch 8 får temperatursensor og crash detection

Apple Watch 8 er lanceret og det skal forsøge at holde Apple øverst på smartwatch-tronen på globalt plan. Siden lanceringen af det første Apple Watch har Apple nemlig positioneret sig som verdens største urproducent mål på antal solgte enheder.

Der var rygter om, at Watch Series 8 ville få nogle større designændringer, blandt andet mere flade kanter, så uret får samme designudtryk iPhone 13-serie, den nyeste iMac og de dyrere iPads. Det skete dog ikke, det ligner sig selv.

Apple Watch har haft den samme formfaktor, siden det blev introduceret første gang tilbage i 2015 og det beholder det altså lidt endnu.

Se også: Priser på Apple Watch 8

Styr på ægløsning

Watch Series 8 kommer med ny teknik til kvinder til at få fuld overblik over deres ægløsning via en temperatursensor.

Temperatursensoren vil bruge data til at give et skøn over, hvornår man får ægløsning. Det er meningen, at den skal bruges om natten, idet den tager prøver af håndledstemperaturen hvert femte sekund, så man kan se de natlige forskydninger i forhold til ens basistemperatur.

Dette vil fungere for mænd og kvinder, men for kvinder vil det også kunne hjælpe med at indikere ægløsning. Kvinder kan også få meddelelser om potentielle cyklusafvigelser. Derudover er der optisk pulssensor og en elektrisk pulssensor.

Der kommer også flere sundheds- og fitnessfunktioner til Apple Watch Series 8 takket være det nye watchOS 9. Der er opdateringer på vej til Workout-appen og ændringer på vej til Sundhed-appen.

Den nye software vil også bringe mere avanceret søvnsporing.

Crash detection på Apple Watch 8

Det nye Apple Watch 8 får også en ny crash detection, der automatisk registrerer, hvis man er ude for en alvorlig ulykke i bilen.

Uret kan registrere forskellige typer ulykker og vil automatisk alarmere de lokale myndigheder om ulykken.

Uret kan få op til 36 timers batteritid med batterioptimeringsfunktionen, der kommer med det nyeste watchOS 9. Uret beholder mange af de centrale funktioner som aktivitetsmåling og falddetektion, men slår også ting som den altid tændte skærm fra.

For alle, der ved, at de vil være væk fra en oplader i lang tid, bør sætte pris på denne funktion, og den kommer også til ældre Watch-modeller, fra serie 4 og frem.

International roaming

Med det nye ur får man også mulighed for international roaming i en lang række lande. Blandt de teleselskaber, der understøttes, er YouSee, Telenor, Telia og 3.

Se også: De bedste smartwatch

Pris og lancering

Apple Watch Series 8 kommer i fire farver, sølv, midnat, starlight og rød samt tre rustfri stålfinish.

Prisen starter fra Modellen, der kun har GPS, starter ved cirka 3.899 kroner.

Uret kan købes fra den 16. september.