Apple Watch Series 10 lanceret: Større og tyndere
Et nyt Apple Watch er netop blevet præsenteret. Det nye Apple Watch Series 10 byder på en større skærm og et tyndere design. Skærmen er større end selv Apple Watch Ultra og uret er blevet 10 procent tyndere.
Se også: De absolut bedste smartwatches til iPhone
Nyt i Apple Watch Series 10
Hvad er nyt i det nye Apple Watch Series 10? Først og fremmest byder det nye smartwatch på et nyt design.
Det er grundliggende samme design, men uret er 10 procent tyndere og har den største skærm i et Apple Watch nogensinde. Urkassen på det nye Series 10 er 46 mm og visningsområdet på skærmen er 1.220 mm². På Watch Ultra 2 er visningsområdet 1.185 mm².
Det er den største, mest lysstærke (40 procent mere lysstærk) og bedste skærm i et Apple Watch til dato. Uret er denne gang 9,7 mm tykt, og dermed 10 procent tyndere end forgængeren.
Der er også hurtigere ydeevne med en ny S10-processor samt hurtigere opladning. Det nye ur oplades til 80 procent på 30 minutter.
Blandt nyhederne finder man også en meget forbedret højtaler, der skal give bedre lyd. Angiveligt skal det være en fornøjelse at høre podcast og indhold af den type direkte fra urets højtaler.
Dertil er det nye smartwatch også mere holdbart, og minder mere om mere om et billigt alternativ til Watch Ultra 2.
Det nye Apple Watch kan opdage søvnapnø
Det nye Apple Watch Series 10 byder også på en helt ny funktion. Det er nemlig muligt for uret at opdage søvnapnø – en funktion som bliver tilgængelig i 150 lande i begyndelse.
Denne funktion vil også være tilgængelig på Watch Series 9 og Watch Ultra 2
Pris og tilgængelighed på Apple Watch Series 10
Apple Watch Series 10 koster fra 3.599 kr. Watch Series 10 er tilgængeligt fra 20. september.