Eufy lancerer Find min enhed-trackere i juni
Elektronikvirksomheden Eufy, der ejes af Anker, har annonceret to nye versioner af sine nuværende Bluetooth-trackere med understøttelse af Androids Min min enhed-netværk.
Der kommer en tracker, som kan sidde i en nøglering, og en tracker, der er formet som et kreditkort til sporing af pungen.
Se også: Fem smarte måder, at bruge Googles nye Find min enhed-funktion på
Begge Eufy-trackere lanceres i juni
Google har for nylig endelig lanceret Find min enhed-netværket bredt. Netværk bruger sikkert og anonymt Bluetooth-signaler fra milliarder af aktive Android-enheder til nøjagtigt at lokalisere en forsvundet enhed. Selv om man befinder sig mange – ja, endda tusindvis af – kilometer fra trackeren kan netværket af Bluetooth-forbindelser lade trackeren kommunikere med din mobiltelefon.
Det er smart, og nu kommer der altså nogle trackere, som man kan bruge til at holde styr på sine andre ejendele.
I et blogindlæg meddeler Eufy, at deres SmartTrack Link og SmartTrack Card vil blive relanceret med understøttelse af Find min enhed-netværket. De to trackere findes allerede i Eufys sortiment til henholdsvis 24,99 euro og 29,99 euro, og Eufy har ikke meldt ud, om priserne ændres, men skriver blot, at de nye trackere vil komme til salg i løbet af juni.
Med lanceringen af Find min enhed er Android-brugere nu på vej til at få samme mulighed, som Apples brugere har haft med AirTags i lang tid. Her er det bare et netværk af Android-enheder, der snakker sammen, så de kan hjælpe brugerne med at finde deres ejendele.
Læs også: Google klar til at advare Android-brugere om AirTag-stalking