GPS og tv-modtager i én enhed
Med en skærm på syv tommer, begynder multimedie-mulighederne i bilens navigationsanlæg at udvide sig.
I modellen C728 fra Mio kan der findes vej til destinationen via GPS-programmet. Efterfølgende kan enheden benyttes, som modtager af digitalt-tv via standarden DVB-T.
Skærmen kan også benyttes til foto- og filmfremvisning. Lyden sendes trådløst til bilradioens højtalere via FM.
Mio C728 har indbygget TMC til modtagelse af trafikmeldinger samt kort over Vesteuropa.
Produktet kommer i handlen inden jul, og prisen forventes på omkring 4.000 kroner.