Henvisning til ny Siri-fjernbetjening taler for nyt Apple TV

Spor i betaen til iOS 16 peger i retning af en ny version af Apple TV, måske kombineret med HomePod eller målrettet gamere med spilcontroller.

Henvisning til ny Siri-fjernbetjening taler for nyt Apple TV

Henvisninger til en ny Siri-fjernbetjening er blevet fundet i den seneste betaversion af iOS 16. Fundet kaster benzin på bålet, der taler for, at en ny model af Apple TV kan være på vej i år, skriver flere amerikanske medier.

Billigere Apple TV eller HomePod / Apple TV kombi?

I koden til iOS 16 fandt man en enhed med navet ”Siri Remote 4”, hvor tidligere generationer af Siri-fjernkontroller til Apple TV har heddet ”Siri Remote”, ”Siri Remote 2” og ”Siri Remote 3”.

Apple introducerede en meget velkomment nyt design af Siri Remote i 2021 sammen med Apple TV 4K Gen 2. Rygter om et 2022 Apple TV har floreret et godt stykke tid, dog uden den store samstemmighed i gætterierne.

Visse rygter hævder, at der er tale om et billigere Apple TV til den bredere masse med lancering i år, mens for eksempel Bloomberg mener, at Apple er i gang med en kombination af HomePod og Apple TV i en helt ny enhed – en smart home underholdnings hub.

Se også: Guide til de bedste medieafspillere

Kan have fokus på gamere

Der er tilmed blevet spekuleret i, at det nye Apple TV kan have fokus på gamere med en tilhørende håndkontrol fra Apples side og understøttelse af 120Hz.

Intet har dette er endnu officielt, men med tanke på, at tvOS ikke var på programmet ved WWDC for nylig, kan der måske være en stor annoncering på vej på det område senere i år.

Se også: Hvilke streamingtjenester er billigst?