Måling af blodsukker uden nål med Apple Watch
Teknologien til løbende at måle blodsukkeret uden brug af nål har været længe undervejs for Apple og nu er det lykkedes, skriver Bloomberg.
Apple har kørt et hemmeligt projekt i lang tid om muligheden for at måle blodsukker uden at skulle stikke sig med en nål. Projektet blev først drevet som et separat startup-firma uden eksterne forbindelser til Apple. Nu er det integreret i selskabets Exploratory Design Group, eller XDG.
Flere hundrede ingeniører skulle have arbejdet på projektet siden 2010, men Apple afviser at kommentere på sagen overfor Bloomberg.
Se også: De bedste smartwatch
Laserteknologi til aflæsning af blodsukker
Ifølge oplysningerne bruger Apple laserteknologi til aflæse det lys, der reflekteres tilbage, for at få en indikation af blodsukkeret og det altså uden brug nålestik.
Teknologien skulle virke i dag, men der kan stadig gå mange år, før målet om at integrere den i en enhed som Apple Watch kan nås.
Se også: Hvilket Apple Watch er bedst?
Prototype på størrelse med iPhone
I dag er prototypeenheden angiveligt på størrelse med en iPhone og spændes fast på brugerens arm. Det er i sig selv et fremskridt i forhold til de tidlige prototyper, som angiveligt var meget større.
Teknologien er angiveligt baseret på en række sensorer og komponenter, der kombinerer optik og elektronik, som Apple selv har udviklet, og som TSMC nu fremstiller prototyper af.
En lancering af produktet til forbrugermarkedet er derfor stadig meget langt væk, og vi ved ikke engang, om det kommer til at ske. Flere andre aktører, herunder Google, har forsøgt at udvikle lignende teknologier, men har været tvunget til at opgive.
Apple er samtidig i problemer med deres Apple Watch for tiden. Det bruger nemlig et patent til EKG-måling, som de ikke har lov til og det kan betyde, at Apple Watch bliver forment salg i USA.