Nye iPads på vej: iPad mini 7 og ny billigste iPad

Apple er på vej med en opgradering af iPad Mini og den almindelige iPad. Her er de seneste rygter og forventninger om de kommende iPads.

Nye iPads på vej: iPad mini 7 og ny billigste iPad

Endnu gør klar til at afholde endnu en præsentation i 2024. I denne omgang skal det handle om nye iPads.

Se også: De absolut bedste tablets

iPad mini og den almindelige iPad får en overhaling

I løbet af oktober vil Apple løfte sløret for nye og opgraderede iPads, påstår de seneste rygter. Blandt nyhederne vil være en ny iPad mini og ny basismodel.

Rygterne siger, at den næste iPad mini vil få en hurtigere chip, opgraderede kameraer foran og bagpå, bedre skærm, understøttelse af Wi-Fi 6E og Bluetooth 5.3 samt nye farvevalg.

Rygterne siger, at den næste iPad mini ville komme i masseproduktion i anden halvdel af 2024, så den skulle altså være klar til lancering i 2024.

Apple udgav den nuværende iPad mini i september 2021 med nye funktioner på det tidspunkt, herunder en større 8,3-tommers skærm, en USB-C-port, en Touch ID-strømknap, A15 Bionic-chippen, 5G-understøttelse på mobilmodeller, et 12-megapixel bagkamera med Center Stage-understøttelse, kompatibilitet med anden generation af Apple Pencil og meget mere.

Der forventes derudover at blive lanceret en ny billig iPadtil  Apples event. Der er endnu ingen rygter om specifikationer på iPad 11.

Se også: De absolut bedste iPads

Små opgraderinger er nok

Apple dominerer markedet for tablets med en markedsandel på knap 36 procent. Det har betydet, at ny udgaver af iPads har budt på ekstremt små opgraderinger eller der har været langt mellem opdateringerne.

Man kan altså forvente mindre opgraderinger i de nye iPad, kombineret med højere priser, da disse forventes at stige igen.

Så det bedste ved en lancering af nye iPads er, at de nuværende modeller falder i pris. Vores råd er derfor, at holde øje med priserne på sidste års iPads og købe dem til nedsat pris.

Se også: Ny iPad mini får Apple Intelligence