OnePlus lancerer Watch 3 og Buds 4

OnePlus har lanceret et mindre og mere kompakt smartwatch og prisbillige trådløse in-ear-høretelefoner med lyd i høj kvalitet.

OnePlus lancerer Watch 3 og Buds 4

Ud over at lancere en prisbillig tablet med stor skærm samt to nye mobiler Nord 5 og Nord CE 5, har OnePlus også lanceret nyt smartwatch og trådløse in-ear til overkommelige priser.

Se også: De absolut bedste smartwatches

Endelig et lille og mere komfortabelt smartwatch

OnePlus udvider sit sortiment med en mindre version af deres seneste smartwatch, OnePlus Watch 3, der er til dem, der ikke ønsker en klods på håndleddet.

Den nye OnePlus Watch 3 med 43 mm urkasse henvender sig til brugere, der synes, at det oprindelige 46 mm Watch 3 eller en lang række andre smartwatches er for store.

Med en lettere vægt på 36,8 gram og en 1,32” AMOLED-skærm tilbyder uret samme funktionalitet i et mere kompakt format.

OnePlus Watch 3 udfordrer et lille udvalg af andre smartwatch, der også tilbydes i mindre størrelser, heriblandt Google Pixel Watch 3.

OnePlus Watch 3 i 43 mm koster fra 2.229 kr.

OnePlus Watch 3

Uret har IP68-certificeret rustfrit stålkabinet, Bluetooth/WiFi-forbindelse og kører på Snapdragon W5 Gen 1 med 2 GB RAM og 32 GB lagerplads. Det bruger Googles styresystem, Wear OS 5, som inkluderer Googles tjenester og appbutik.

Batteriet er på 354 mAh og OnePlus lover op til 60 timers batteritid.

Se også: De absolut bedste smartwatches til Android-telefoner

Earbuds med god lyd til billige penge

Samtidig lancerer OnePlus deres nye Buds 4, der kombinerer god lyd med lav pris. I OnePlus Buds 4 får man dobbelt lyddrivere, hvilket er uhørt i denne prisklasse.

De tilbyder dynamisk ANC op til 55 dB, understøttelse af LHDC 5.0 og 3D-lyd. De trådløse in-ear-høretelefoner har op til 11 timers batteritid uden ANC, og med opladningsetuiet kan den samlede spilletid nå op på 45 timer.

OnePlus Buds 4 koster fra 899 kr.

Se også: De absolut bedste trådløse in-ear-høretelefoner

OnePlus Buds 4

Perspektivering

Med de nye produkter fra OnePlus er der stort fokus på kvalitet til en god pris. Herunder kan du se overblik over de nuværende smartwatches og in-ear-høretelefoner på markedet, som er bedst til prisen.

Se bedste smartwatches til Android til prisen

Se bedste trådløse in-ear-øretelefoner til prisen