Samsung Galaxy Ring kommer nu i flere størrelser

Samsung lancerer ny varianter af Galaxy Ring og opgraderer med avanceret søvntracking. Se tilgængelighed, pris og alternativer til Galaxy Ring.

Samsung Galaxy Ring kommer nu i flere størrelser

Samsung gør Galaxy Ring tilgængelig for flere mennesker ved at tilføje ringe til større fingre i størrelse 14 og 15.

Se også: Top 5: Bedste smart-ring til prisen

Samsung Galaxy Ring til store fingre

Galaxy Ring kommer nu i størrelse 14 og 15, der er til dem med store fingre. De nye størrelser bringer Galaxy Ring tættere på konkurrenten Oura, som allerede tilbyder sin smartring i størrelserne fire til 15.

Samsungs pressemeddelelse indeholdt ikke detaljer om ringens vægt eller batterilevetid, men den nuværende series større ringe i størrelse 12 og 13 har større batterier og kan holde en ekstra dag i forhold til de mindre størrelser.

Galaxy Ring kommer i farverne Titanium Black, Titanium Silver og Titanium Gold.

Se også: Seneste nyt om wearables og gadgets

Nye Samsung Health-funktioner forbedrer din søvn

Samsung Health opdateres også med nye funktioner, der giver en mere personlig og omfattende søvnoplevelse. Sleep environment report analyserer dit søvnmiljø, herunder temperatur, luftfugtighed, luftkvalitet og lys, og giver morgenen efter råd til forbedringer.

Sleep time guidance hjælper med at fastlægge den optimale sengetid baseret på dine søvnmønstre og daglige rutiner, så du kan få en mere stabil og restituerende søvn. En tredje ny funktion, nemlig Mindfulness tracker forbedrer mental velvære ved at registrere humør og tilbyde guidede åndedrætsøvelser og meditationer, der kan forbedre søvnkvaliteten.

De nye ringstørrelser vil være tilgængelige fra den 22. januar med en vejledende startpris fra 3.549 kroner.

Læs også: Test af Samsung Galaxy Ring

Alternativer til Samsung Galaxy Ring

Hvis du er på jagt efter et godt alternativ til Samsung Galaxy Ring, er der heldgvis et par stykker at vælge imellem, selvom det er en relativt ny kategori af gadgets.

Af gode alternativer kan nævnes Oura Ring 3, Ultrahuman Ring Air og den nyere Oura Ring 4.

Se også: Top 5: De absolut bedste smart-ringe