Test af Samsung Galaxy Ring – bedre end et ur

De første test af Samsung Galaxy Ring indikerer, at det bliver langt mere komfortabelt med en ring til at måle puls, skridt, iltmætning i blodet m.m. end med et smartwatch.

Test af Samsung Galaxy Ring – bedre end et ur

Samsung Galaxy Ring er stadig i prototype-stadiet, men da den ventes at blive lanceret officielt til sommer, er den formentlig ved at være der, hvor den skal være på software og hardware.

Denne smart ring, som dens kategori kaldes, blev vist frem på Mobile World Congress, der løber af stablen lige nu, men den var bag aflåste glasmontrer.

Se også: Apple arbejder på smart ring

Galaxy Ring kommer i mange forskellige størrelser

Enkelte internationale medier har dog haft mulighed for at teste den kort. Mange detaljer om Galaxy Ring er stadig tophemmelige, men her er i hvert fald de første foreløbige indtryk af Galaxy Ring.

Galaxy Ring kommer i tre forskellige farver, guld, sølv eller sort og ringen kommer i forskellige størrelser fra 5 til 13. Indersiden af ringen er udstyret med forskellige sensorer og en opladningsforbindelse.

Samsung Galaxy Ring

Se også: Billeder af Samsung Galaxy Ring

Mere komfortabel end et smartwatch

Ringen skal bæres døgnet rundt, det er i hvert fald meningen med det. Det er særligt søvnmåling, der er i fokus, men også registrering af bevægelse, skridt, ilt i blodet og puls.

Det er alt sammen ting, som fitness-trackere og smartwatches også kan levere på, men fordelen ved en smart ring er, at den er langt mere diskret. Ringen er altså et alternativ til dem, der ikke ønsker at bære et smartwatch.

Da de medier, der har prøvet Galaxy Ring, kun har kunnet gøre det på selve MWC og kun i meget kort tid, kan de ikke udtale sig om selve brugeroplevelsen. Dog er der generelt en tro på, at en smart ring vil kunne friste mange, da i hvert fald Galaxy Ring virker behagelig og komfortabelt at have på og den kan yderst diskret levere vigtige informationer om kroppens tilstand. Enkelte siger endda, at de faktisk ikke kan mærke, at de har ringen på fingeren.

Ringen kan faktisk også måle nogle ting, som et smartwatch ikke nødvendigvis kan, den måler således åndedrætsfrekvens og bevægelser om natten, når du ligger i sengen.

Alle de informationer, som Galaxy Ring indsamler om brugeren, kan tilgå via Samsung Health, der er Samsungs sundheds-app til telefoner.

Se også: Bedste smartwatch

Pris og tilgængelighed

Der er ingen informationer om ringens batteritid og der er naturligvis heller ingen pris på Samsung Galaxy Ring klar endnu.

Information om den endelige lancering mangler vi også stadig at få bekræftet, men det ventes, at ringen lanceres officielt til sommer – nok nærmere i tredje kvartal, når Samsung Galaxy Fold6 og Flip6 også lanceres. Forgængerne til de to telefoner blev lanceret i slutningen af juli sidste år, så v forventer en lancering af Galaxy Ring slut juli eller start august.