Samsung lancerer Galaxy Tab A9: Nye prisbillige tablets
Der er lanceret nye familievenlige tablets fra Samsung. Vi tager her et kig på Galaxy Tab A9 og A9 med specifikationer og danske priser.
Se også: Test af tablets
Pris på Samsung Galaxy Tab A9 og A9+
Lad os lægge ud med priserne på de nye Galaxy tab A9 og A9+. De seneste tablets fra Samsung har nemlig været blandt de dyrere på markedet, men anderledes er det med de to nye.
Her er der tale om prisbillige tablets, der uden den store bekymring kan bruges af alle i familien. Men hvad koster de nye Samsung Galaxy Tab A9 og A9+ så?
Samsung oplyser, at Samsung Galaxy Tab A9 vil koste fra 1.499 kroner. Det er nok for den lille Tab A9, men der er endnu ikke en pris på A9+.
Samsung Galaxy Tab A9 og A9+ kommer i farverne Graphite, Silver og Navy.
Specifikationer på Samsung Galaxy Tab A9 og A9+
Hvilke specifikationer kan de to nye Galaxy Tab A9 og A9+ byde på? Der er lidt forskel på de to tablets, og derfor nok også en større prisforskel.
Galaxy Tab A9 har en 8,7 tommer LCD-skærm med 60 Hz, hvor Tab A9+ har en større 11 tommer LCD-skærm med 90 Hz opdateringshastighed.
De er begge udstyret med en ukendt Octa-Core Processor, som vi gætter på er en af Samsungs egne. De kommer begge i to varianter med enten 4GB RAM og 64GB lagerplads eller 8GB RAM og 128GB lagerplads.
De har plads til MicroSD, hvis der skulle være behov for det.
Der er ret stor forskel på batteristørrelsen i Galaxy Tab A9 og A9+. Den lille har et 5.100 mAh batteri, mens den store har 7.040 mAh.
De kommer begge med Android 13 med Samsungs egen One UI-brugerflade.
De har Dolby Atmos, Bluetooth 5.3 og Wi-Fi 5.
Se også: Bedste tablets med 5G
Kun den ene Tab A9 har mulighed for 5G
Vil du have en Tab A9 med plads til Simkort er der en væsentlig forskel på de to tablets. Tab A9 understøtter nemlig kun 4G, mens A9+ understøtter det hurtigere 5G.
Se også: Billigt internet til din tablet