Snart kan hjemmebio’en bestå af Chromecast og Nest-højtalere
Tidligere på året lancerede Google dynamiske lydgrupper og multiroom på Nest Hub og smart-skærme. Funktionen gjorde det muligt at tilføje og fjerne enheder fra lydgrupper løbende, uden at man behøvede oprette nye grupper. Nu gør den næste opdatering det muligt, at afspille indhold på Chromecast og få lyden ud af Nest-højtalere.
Læs også: Guide: Sådan kommer du let i gang med dit smart-hjem
Funktionen blev rullet ud i Google Home-appen i sidste uge og fungerer, men kun med udvalgte apps. Indtil videre i hvert fald.
Den nye brugerflade i Google Home-appen gør det nemt at oprette en lydgruppe, der kombinerer Chromecast og Nest-højtalere. Normalt er det kun beregnet til musik, men det ser ud til, at når en dynamisk gruppe er oprettet med Nest-højtalere og Chromecast, så vises apps som YouTube og Disney+ som tilgængelige kilder.
Here is a screen recording showing the functionality in action with a little guest appearance from @AutomateYouLife 😂 pic.twitter.com/IUUiLDmcWZ
— Phil S 🇸🇭 (@Phil_S_UK) November 20, 2020
Oplevelsen med den nye funktionalitet er indtil videre, at det fungerer fint med videoer castet fra YouTube-appen, men ikke hvis man caster fra tredjeparts tjenester som for eksempel Disney+ og Netflix.
Selvom det måske ikke lige er dén hjemmeunderholdningsløsning, man har ventet på fra Google, virker det dog som et skridt i den rigtige retning mod at skabe et komplet lydsystem til hjemmet.
Læs også: Sådan bygger du et smart-hjem med Google Home og Google Assistent