Teleselskabet 3 klar med eSIM til Samsungs smartwatches

Som det første danske teleselskab kan man hos 3 ringe, tjekke sms’er og være online direkte fra håndleddet med eSIM til Samsung smartwatches.

Teleselskabet 3 klar med eSIM til Samsungs smartwatches

Det har været længe ventet og blandt de mest stillede spørgsmål til os: “Hvornår er eSIM klar til Samsungs smartwatches?”. Det har været svært for os at svare på, men nu kan vi endelig give et svar videre fra teleselskabet 3, for de ruller funktionaliteten ud nu.

Se også: Priser på mobilabonnementer hos teleselskabet 3

I 2018 var teleselskabet 3 de første herhjemme med eSIM på Apple Watch, Apples iPhones og iPad. Endnu en gang er 3 først med eSIM, denne gang til Samsungs smartwatches. En glædelig nyhed, som mange af Mobilsidens læsere bliver glade for at høre. Det betyder at ejere af Samsungs smartwatches med eSIM på 3s mobilnetværk kan ringe, tjekke sms’er og være online direkte fra håndleddet, og lade mobiltelefonen blive hjemme. Det virker også med den helt nye model, Samsung Galaxy Watch Active2 alu, der fra i dag kan købes hos 3.

”Udsigten til nye features får det til at krible i fingrene hos vores kunder, der ofte er ’early adopters’, når det gælder om at tage ny teknologi til sig. Vi har længe mærket en stor interesse for eSIM til Samsungs smartwatches, og vi har arbejdet benhårdt på at få det tekniske set-up på plads til i dag. Derfor er det også en særlig stor fornøjelse for os som de første herhjemme at kunne lancere en løsning, som kunderne i dén grad har efterspurgt og ventet på,”

siger David Elsass, der er direktør for 3’s privatmarked.

eSIM er fremtidens simkort

Siden den første lancering af eSIM hos 3 er efterspørgslen på det indbyggede simkort steget markant. Så markant, at antallet af eSIM-opkoblinger på 3’s netværk er tredoblet i løbet af 2019 blandt selskabets privatkunder.

I smartphones gør eSIM ofte brugeren i stand til at have to telefonnumre, fx arbejds- og privatnummer, tilknyttet samme telefon, mens det i smartwatches betyder, at uret får sin egen 4G-forbindelse og er forbundet med brugerens telefon. Dermed kan man ringe, tjekke sms’er og være online direkte fra sit håndled, også selv om telefonen ligger hjemme i skuffen.

Læs også: Spørgsmål og svar om eSIM – Sådan fungerer det

Dét koster eSIM-abonnement til Samsung smartwatches

Kunder hos 3 kan tilkøbe eSIM til et Samsung Watch i Samsung Watch-app’en som et tillægsabonnement til 30 kr. pr. måned. eSIM er kompatibelt med Samsung Galaxy Watch Active2 samt Samsung Galaxy Watch. Samsung Galaxy Watch Active er ikke eSIM-kombatibelt.

Læs også: Her er alle enheder, der understøtter eSIM

Efterfølgende om emnet

Meget er sket siden redaktionen skrev artiklen. Daniel Søgaard Hald gik videre med sagen. 3/2/2020 kom der nyt i sagen med en artikel der tunede ind på Nokia gør klar til at kaste sig over eSIM og 5G – Det videre forløb i sagen finder du her. Temaet er stadig aktuelt. Klik her for at læse seneste nyt..