Test: Apple Vision Pro er for tungt

Apples Vision Pro menes at være betydeligt tungere end for eksempel Sonys PS VR og det er et problem, lyder det efter test.

Test: Apple Vision Pro er for tungt

Bloomberg skriver, at en række af Apples ansatte har beklaget sig over vægten på Vision Pro headsettet efter lanceringen; Inden lanceringen var det kun nogle få udvalgte, der havde fået lov at se og prøve det.

Denne bredere testpulje fandt at headsettet var for tungt efter et par timers kontinuerlig brug. Vi kender ikke den nøjagtige vægt (Apple har aldrig offentliggjort et officielt tal), men headsettet bruger førsteklasses materialer som aluminium og glas i stedet for det plastik, som andre XR-headset bruger.

Se også: Hvilke VR headset er gode til arbejde?

Strop skal sprede vægten

Apple har angiveligt en løsning klar, en strop, der går over brugerens hoved og hjælper med at sprede vægten.

Remmen skulle dog ikke blive inkluderet i detailpakken, fordi den ikke anses for at være essentiel.

Headsettet får en pris på omkring 25.000 danske kroner og når man ser på, hvad Apple kan finde på at tage for en pudseklud – 185 kroner – så kan sådan en rem let blive en dyr fornøjelse.

Apropos ekstraudstyr, så vil det sandsynligvis omfatte korrigerende linser fra Zeiss, så folk, der har brug for briller, kan bruge headsettet.

Se også: Forbrugerne er ikke klar til VR

Vision Pro klar til salg i 2024

Under alle omstændigheder er Vision Pro sat til at komme ud “tidligt næste år”, så Apple har masser af tid til at genoverveje, hvad der er vigtigt.