Xbox-app klar til Android-mobiler
I sidste uge løftede Microsoft sløret for den kommende SmartGlass-tjeneste, som vil gøre Xbox-konsollen centrum for samspillet mellem tv, pc, tablet og mobil.
Frigivelsen sker først senere på året, men i mellemtiden kan ventetiden fordrives med et af de andre Xbox-tilbud – den såkaldte My Xbox LIVE-app, som netop er landet i Google Play.
Herfra er der blandt andet adgang til Xbox LIVE-vennerne i form af beskeder og sammenligning af fremgangen i spillene. Der er ligeledes mulighed for at se og redigere ens fulde Xbox LIVE-profil.
iOS-udgaven af samme app har samtidig fået en opdatering, som kan hentes via App Store. Den giver blandt andet mulighed for at styre Xbox-indhold fra en iPhone, og så er den blevet optimeret til Retina-skærmen på den nye iPad.
Se mere om nyhederne i MY Xbox LIVE-app ved at klikke her.
Læs også:
– Xbox SmartGlass forbinder tv, pc, konsol, tablet og mobil