Du behøver absolut ikke tømme opsparingen for at få en fremragende smartphone, der samtidig kan holde i mange år.
I mellemklassen får man i dag ekstremt meget mobil for pengene, hvor du får gode skærme, solide kameraer og lang batteritid. Men det er samtidig også et prissegment, hvor der er meget stor forskel på kvaliten.
Vi guider dig til de fem mobiltelefoner, der giver suverænt mest værdi for dine penge.
Hvad er den bedste mobil til prisen?
Topmodeller koster i dag en formue, hvor priserne let kommer over 10.000 kr., men sandheden er, at de færreste har brug for de ting, som de kan.
Udviklingen i mellemklassen er gået så stærkt, at du får alle de vigtigste funktioner og høj kvalitet til en brøkdel af prisen.
Når du leder efter det bedste køb for pengene, skal du især holde øje med tre ting: En lysstærk 120 Hz AMOLED-skærm, en hurtig, men strømeffektiv processor, stort batteri og hurtig opladning. Det er de tre elementer, der sikrer en flydende og problemfri oplevelse.
Samtidig er softwareopdateringer blevet et afgørende parameter. En telefon er kun et godt køb, hvis den også er sikker og brugbar om fire eller fem år.
Det er nogle af de parametre, som vi har fundet nedenstående udvalg ud fra. Du kan samtidig læse vores egne tests af dem, så du kan finde den helt rigtige model.
Læs ogsåDen store test: Disse er årets bedste mobiler i 2026
De bedste mobiltelefoner for pengene
Mobilsidens eksperter har gennemtrawlet markedet og udpeget de fem smartphones, som vi vurderer til at være de absolut bedste til prisen lige nu – uanset om det er Android-mobiler eller iPhones.
Motorola Edge 70 Max
Motorola Edge 70 Max formår at levere noget der minder meget om et flagskibs til en markant lavere pris.

Telefonen imponerer i test med en knivskarp og lynhurtig pOLED-skærm, lynhurtig kablet opladning og en næsten ren Android-software, der kører gnidningsfrit.
Kameraet leverer fremragende billeder i dagslys og klarer mørke omgivelser overbevisende. Dertil sikrer det store batteri let halvanden dags drift.
Den er det perfekte valg til dig, der vil have god ydelse og lækker byggekvalitet til en meget overkommelig pris.
Læs ogsåTest af Motorola Edge 70 Max – batteribombe med kræfter
Annonce i samarbejde med PriceRunner
Oppo A7 Pro 5G
Oppo markerer sig stærkt ved at tilbyde et opsigtsvækkende slankt design kombineret med en overraskende robust konstruktion og imponerende hardware i prisklassen.

Oppo leverer en byggekvalitet, der føles som en ægte topmodel, men trumfer konkurrenterne med en ekstrem holdbarhed.
Takket være både IP68- og IP69K-certificering tåler den både dybt vand og skoldhed højtryksspuling.
Den flotte 6,57-tommer AMOLED-skærm med 120 Hz står knivskarpt, mens batteritiden er intet mindre end fænomenal med op til to til tre dages drift og lynhurtig 80W opladning.
Du må undvære et ultravidvinkelkamera, men til gengæld får du et skarpt 50 MP hovedkamera og et fremragende selfie-kamera.
Den er et oplagt valg for den aktive bruger, der vil have uovertruffen batterilevetid og en telefon, der kan holde til tæsk.
Læs ogsåTest af Oppo A7 Pro – svær at slå til under 4.000 kroner
Redmi Note 17 Pro Max
Her dropper Xiaomi jagten på millimeter-tynde rammer og leverer i stedet en rendyrket batteri-bombe på steroider.

Med et gigantisk batteri på hele 9.210 mAh leverer den to til tre dages strøm uden at blinke, bakket op af lynhurtig 100W opladning.
Fronten prydes af en fremragende 6,83-tommer AMOLED-skærm med vilde 3.500 nits, og holdbarheden er helt i top med både IP68- og IP69K-certificering samt Gorilla Glass Victus 2.
Telefonen er ganske vist i den tunge ende, men til gengæld får du bundsolid hverdagsydelse og et glimrende 50 MP kamera.
Den er det ultimative valg for pendlere og storbrugere, der vægter lang batteritid meget højt.
Læs ogsåTest af Redmi Note 17 Pro Max – det ultimative batterimonster
Annonce i samarbejde med PriceRunner
Samsung Galaxy A57
Samsungs populære A-serie er fast inventar på bestsellerlisterne, og A57 skuffer bestemt ikke.

Den helt store styrke er skærmen, som er en af de mest lysstærke i prisklassen, parret med markedets bedste opdateringspolitikker på hele syv år.
Kameraet har optisk billedstabilisering, der sikrer rolige videoer og skarpe familieportrætter.
Dertil er telefonen vandtæt med IP67-certificering, hvilket er sjældent til denne pris.
Den henvender sig til den fornuftige køber, der prioriterer lang holdbarhed, solid software og et velkendt økosystem.
Annonce i samarbejde med PriceRunner
iPhone 17
Hvis du foretrækker iOS, er iPhone 17 det suverænt bedste køb i Apples sortiment lige nu.

Den byder på en fantastisk flydende, hurtig og god softwareoplevelse, en lynhurtig A-serie-chip og et dual-kamerasystem, der leverer klassens absolut bedste videokvalitet.
Selvom prisen ligger i den høje ende af denne liste, retfærdiggøres købet af Apples uovertrufne gensalgsværdi og mangeårige softwaresupport.
Telefonen er skræddersyet til dig, der vil have Apples premium-fornemmelse og sømløse økosystem uden at skulle betale den voldsomme pris for de helt store Pro-modeller.
Annonce i samarbejde med PriceRunner