Fem ting mobilen også kan
Omregning
Mange mobiler har et indbygget omregningsprogram f.eks. Nokia 6280/6288. Med dette kan du f.eks. omregne valuta, vægt, længder osv.
Sidder du også læser historie for ungerne og der står "Og så tog han sine 7 mile støvler på" – så melder spørgsmålet sig "hvor langt er en mil?". På telefonen vælger du så omregning "længe" (mil til kilometer). Kort efter ved du, at én mil er lig med 1,60 km.
Tip: Omregningsprogrammet kan også regne baglæns, f.eks. km til mil.
Internet
Du kan komme på internettet fra din telefon. Det kan godt være lidt besværligt at indtaste adresserne, men heldigvis kan de gemmes som bogmærker.
På grund af mobilens lille skærm, kan almindelige hjemmesider være lidt besværlige, men de store firmaer opretter ofte mobile versioner af deres hjemmeside, der er specielt tilpasset mobilens skærm.
Tip: Mange hjemmesider starter deres specielle mobilversion med "mobil." F.eks. mobil.dr.dk
Radio
Du kan høre radio på mobilen. Det er lidt forskelligt hvor det ligger. Nogle gange under "underholdning" andre gange under "programmer".
Modtageren fungerer fuldstændig som en almindelig radio. Du kan også gemme en liste med dine favoritstationer.
En række modeller kan også bruge radiomodtageren som alarm. Dermed forvandles den til en clockradio.
Tip: For at bruge radioen skal headsettet være tilsluttet, da det fungerer som antenne.
Optager / diktafon
Er der ting du skal huske, kan du indtale dem i den indbyggede diktafon. I mobilens verden hedder det typisk "optager". Åben programmet og tryk "optag", så kan du indtale din memo. Alle optagelser gemmes på telefonen og kan afspilles senere.
Tip: Længden af optagelser varierer fra model til model
Fødselsdage
I adresse kan du tilføje fødselsdage på de enkelte kontakter.
På de mindst avancerede mobiler skal du ind under den pågældende kontakt for at se datoen. Mere avancerede modeller (f.eks. Sony Ericsson) giver mulighed for at sætte en alarm samt tilføje datoen i telefonens indbyggede kalender.
Tip: Står fødselsdag ikke som en valgbar mulighed, så se efter punktet "tilføj detalje"