Mobilabonnementer med streamingtjenester – smart eller dumt?
Er der mulighed for at spare penge, hvis man vælger et mobilabonnement med inkluderede streamingtjenester? Flere teleselskaber tilbyder mobilabonnementer, der inkluderer streamingtjenester som Netflix, Spotify og Disney+, men spørgsmålet er om det giver mening at vælge disse abonnementer. Læs med i denne artikel.
Musik, serier, film og mere i mobilabonnementet
Der er rig mulighed for, at få streamingtjenester inkluderet i dit mobilabonnement. Teleselskaber som Telmore, Oister, CBB, Call Me, Telia, Yousee og 3 har alle forskellige typer af streamingtjenester, og har ofte forskellige måder at gøre det på.
Telmore har et enormt udvalg, hvor man kan få helt op til otte streamingtjenester i et mobilabonnement. Hos Telia og 3 kan man tilvælge tjenester og dermed få rabat på dem. Oister og CBB har en mere minimalitisk tilgang, hvor man kan vælge en musiktjeneste til – eller et enkelt med både musik- og videostreaming i Oisters tilfælde med fri tale, 110 GB samt Deezer og Viaplay til 249 kroner per måned.
Hos Yousee er det meget simpelt, hvor YouSee Musik er med i samtlige af deres mobilabonnementer.
Det store spørgsmål er om det er en billigere løsning? I en tid, hvor mange forsøger at spare nogle penge, er det værd at kigge nærmere på. Streaming er populært som aldrig før, og langt de fleste husstande abonnerer på én eller flere tjenester.
Se alle mobilabonnementer med streamingtjenester
Kan mobilabonnement med streamingtjenester betale sig?
For langt de fleste kan det være ret uoverskueligt, at skulle sammenligne priser hos udbyderne, når deres abonnementer og inkluderede tjenester er så forskellige.
Konklusionen er, at der rent faktisk er penge at spare. Men det er ikke uden forbehold. Det hele kommer nemlig an på dit forbrug af både mobiltelefoni og streamingtjenester.
Teleselskaberne har typisk samme pris eller en lavere pris på streamingtjenesterne, end hvis du køber dem hos udbyderne selv. I de mobilabonnementer, hvor streamingtjenester er inkluderet, får du som regel også rigtigt meget tale og data med i prisen.
Det afgørende er dog, om du rent faktisk har brug for al den taletid, mobildata og de inkluderede streamingtjenester. Det er nemt at lade sig friste af et mobilabonnement med flere af de populære streamingtjenester og store mængder tale og data inkluderet. Men får du brugt alle streamingtjenesterne, taletiden og datapakken? For langt de fleste er svaret på dette spørgsmål formentlig nej.
Abonnementet skal passe til dit behov
Skal der være penge at spare på et mobilabonnement med streamingtjenester, skal abonnementet matche dit behov: altså dit normale forbrug af taletid, mobildata, roaming og streamingtjenester. Gør det ikke det, er det oftest billigere at vælge mobilabonnement og streamingtjenester for sig.
Er det billigere for dig at vælge mobilabonnement og streamingtjenester for sig, så tag et kig på disse tilbud på mobilabonnementer.