Test på video af Nubia Air: Bedste mobilkøb 2025?

Nubia Air viser, at avanceret teknologi ikke længere kræver høje priser. Se test på video af Nubia Air, der kan stå som årets bedste køb.

Nubia Air er ikke bare endnu en budgetmobil, den er et bevis på, hvor langt teknologien er nået. Den kombinerer AI-assisterede funktioner, et moderne design og solid hardware i en telefon, der koster under 2.000 kroner.

Se også: Test af alle nye telefoner

Man får mere end man betaler for

Med en 6,78” AMOLED-skærm, 120 Hz refresh rate og 4.500 nits lysstyrke leverer Nubia Air en oplevelse, som normalt er forbeholdt premium-modeller. Skærmen er dækket af Gorilla Glass 7i, og telefonen er både støv- og vandtæt (IP68).

Under motorhjelmen finder vi et Unisoc T8300-chipset og 8 GB RAM, som kan udvides virtuelt til 20 GB, en løsning, hvor systemet midlertidigt bruger lagerplads som ekstra RAM. Det gør telefonen hurtig og responsiv, selv ved tung multitasking.

Batteriet på 5.000 mAh og 33 Watt opladning giver solid driftstid, og med Android 15 samt fem års opdateringer og tre års garanti får brugeren en mobil, der holder.

Generelt får man meget mere på funktionssiden, end man betaler for.

Se også: Sammenlign priser på de nyeste telefoner

AI i en billig smartphone

AI spiller en central rolle i Nubia Air, der kommer med Magic Eraser og AI Sport Snapshot i kameraet til AI Real-Time Translate, som kan oversætte samtaler og opkald i realtid. Det gør Nubia Air ideel til både arbejde, rejser og sproginteresserede.

Bedste mobilkøb 2025?

Generelt er Nubia Air en mobil, der leverer langt højere kvalitet end man kan forvente i prisklassen.

Det er ikke markedets bedste mobil, men det er markedets bedste mobil til prisen, og der skal ske store ting her de sidste par måneder, hvis konkurrenterne ikke skal se Nubia Air løbe med prisen om Bedste mobilkøb 2025.

Se også: Mobiltest på video