Overvåg hjemmet fra iPad
Logitech føjer iPad overvågning til deres digitale sikkerhedssystem. Så nu kan hjemmet overvåges fra en større bærbar skærm.
Logitech har annoncereren en iPad-app, til sikkerhedssystemet Logitech Alert. Den nye App giver adgang til Logitechs digitale videosikkerhedssystem på farten, uanset hvor man er med sin iPad.
Den nye iPad-app til Logitech Alert er en mobil udvidelse af Logitech Alert og er skabt til at opfylde vores mål om at hjælpe med at beskytte det, der betyder mest, siger James Lopez, general manager for digital videosikkerhed i Logitech.
Med den nye iPad-app får brugerne skarp video i HD-kvalitet og en god lyd, så de kan overvåge deres hjem, mens de er væk fra det.
Fjernstyring
Den nye iPad-app fra Logitech er en af markedets første til digital videoovervågning i HD, og gør det nemt og hurtigt at tjekke op på sit hjem eller virksomhed.
App?en passer til Logitechs sikkerhedskameraer, herunder Logitech Alert 750i Master System, det vejrsikre Logitech Alert Outdoor Master System og de forskellige tilføjelsesprodukter Logitech Alert Add-On Camera.
App?en forbindes til kameraerne, så man kan se live video og høre den lyd, der optages af kameraerne. Hvis man har adgang til servicen Logitech Alert Web And Mobile Commander kan man også se de optagelser, der fanges ved bevægelse.
Pris og tilgængelighed
Logitech Alert App til iPad er gratis og hentes via Apples App Store fra i dag.
En Logitech Alert grundpakke koster 2.499,- til indendørs brug og 2.899,- til udendørs. Ekstra kameraer kan købes for 2.199,- indendørs og 2.499,- udendørs.
Kilde: Logitech pressemeddelelse