iPad-adapteren til (hobby)fotografen
Jeg elsker min iPad. There – I’ve said it. Den er fantastisk til at læse mails på, spille spil på, tage (korte) notater med og se film og billeder på. Og netop det sidste er rigtig, rigtig godt. Skærmen er skarp, farverne gode, og der er væsentligt mere plads på iPad?en end på mit CF kort.
Jeps: det var det store clue – hvor tit har jeg ikke stået, og ønsket at jeg kunne overføre indholdet fra CF-kortet til min iPad, så jeg kunne skyde videre? Eller blot gennemse de skudte billeder på noget større end søgeren på kameraet, uden at skulle til at åbne en bærbar?
Mine bønner er åbenbart blevet hørt / jeg er åbenbart ikke den eneste der har fået tanken, for nu har folkene hos MIC Gadget skabt en adapter til iPad, der spiser CF kort og USB-forbindelser (sålænge de ikke kræver mere end 20mA)!
Og adapteren ikke bare spiser – den GROV-æder! Se video’en herunder: 3 stk 21-megapixel billeder overført på 4 sekunder! Den eneste nitte er, at iPad’ens codec ikke understøtter Canons video-format, og man derfor ikke kan se eller redigere i video-film skudt med Canons kameraer. Adapteren viser dog et still-frame shot for video-filerne, så man kan se hvilke man ønsker at importere.
Men ellers synes jeg, at adapteren er alle US$30 / DKK 158,80 værd.
MIC Gadget-folket laver også en 3-i-1 adapter, der understøtter SD og mikro-SD kort, samt USB – til samme pris – og begge adapterer virker til både iPad og iPad 2.