Nokia lancerer N97 mini
Nokia er på vej med en lillebror til den populære N97 touch-mobil. Det afslørede mobilgiganten for kort tid siden på den store Nokia-event i Stuttgart, Nokia World.
Telefonen har fået navnet N97 mini. Skærmen er 3,2″, og et QWERTY-tastatur kan slides ud.
Der er selvfølgelig adgang til Nokias Ovi Store, hvor tusindvis af forskellige applikationer, spil og tjenester kan downloades.
Nokia meddeler ydermere, at N97 mini kommer med ny software, der vil være tilgængelig i oktober som en gratis opdatering til Nokia N97. Det nye software bringer blandt andet nye widgets til startskærmen og flere brugervenlige forbedringer – eksempelvis i form af en scroll-funktion.
Nokias nye Lifecasting-tjeneste, der efter sigende skulle give en bedre Facebook-oplevelse på mobilen, får premiere med N97 mini. Du kan læse mere om Lifecasting her.
Nokia N97 mini forventes i handlen fra oktober 2009 til en forventet salgspris på 450 euro uden moms og eventuelle tilskud. 450 euro svarer til cirka 3.400 danske kroner.
Læs også om den helt nye X-serie fra Nokia.