Skoda stryger til tops igen: Se de mest populære elbiler i april

Elbilerne dominerer nu totalt det danske bilmarked. Se aprils topliste, hvor Skoda Elroq fører an, og Toyota overrasker med deres nye prisskarpe SUV til under 300.000 kr.

Skoda stryger til tops igen: Se de mest populære elbiler i april

Forbrugernes appetit på elbiler har aldrig været større, og det afspejler sig tydeligt i de nyeste tal, hvor man udelukkende finder elbiler på top 10-listen for april 2026.

Ny på listen er Toyota C-HR+, men Skoda nupper både første- og andenpladsen med deres to elbilmodeller.

Se også: Salgstal for elbiler i Danmark

Skoda rydder bordet med Elroq og Enyaq

Det danske bilmarked oplevede solid fremgang i april, hvor der trillede 16.754 nye biler ud på vejene, hvilket er en stigning på 10,8 procent i forhold til sidste år.

Hele 13.721 af dem var elektriske, svarende til en andel på 81,9 procent, og 96,3 procent blandt private bilkøbere, og de grønne biler sætter sig nu tungt på hele toplisten.

Skoda cementerer deres status som danskernes foretrukne elbilmærke ved at indtage både første- og andenpladsen i april.

Det er især den Skoda Elroq, der for alvor har fået fat i køberne og trækker mærkbart fra konkurrenterne med over tusind solgte eksemplarer. Den populære Enyaq følger trop på en solid andenplads.

  1. Skoda Elroq: 1.088 eksemplarer
  2. Skoda Enyaq: 823 eksemplarer
  3. Toyota C-HR+: 804 eksemplarer
  4. Volkswagen ID.4: 680 eksemplarer
  5. Audi Q4 e-tron: 444 eksemplarer
  6. Xpeng G6: 409 eksemplarer
  7. Tesla Model Y: 335 eksemplarer
  8. Toyota bZ4X: 331 eksemplarer
  9. Mercedes-Benz CLA: 330 eksemplarer
  10. Volkswagen ID.7: 327 eksemplarer

Kilde: Bilstatistik.dk

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Toyota C-HR+ lander i Danmark

En anden markant spiller i denne måned er Toyota, som er begyndt leveringerne af deres nye SUV C-HR+. Den nye model har hurtigt fundet vej til tredjepladsen på listen, hvilket ikke er overraskende.

Der er nemlig tale om en rummelig SUV i mellemklassen, som kombinerer en lang rækkevidde med lækkert design og en yderst attraktiv pris fra under 300.000 kroner. Det har gjort den til en øjeblikkelig favorit blandt de danske bilkøbere, hvor Toyota i øvrigt også er i høj kurs.

Resten af top 10-listen er i april udelukkende befolket af elbiler. Vi finder både de velkendte tyskere i form af Volkswagen ID.4, Audi Q4 e-tron og Mercedes-Benz CLA, men også stærke asiatiske udfordrere som Xpeng G6. Listen afrundes af Tesla Model Y og Volkswagen ID.7, som begge fortsat er populære valg.

Fremtiden er helt elektrisk

Tallene taler deres eget tydelige sprog, da hele 96,3 procent af bilsalget til private i april bestod af elbiler. Det vidner om, at vi er ekstremt tæt på et punkt, hvor salget af nye biler til private herhjemme udelukkende består af rene el-modeller.

Vores forventning er, at vi i de kommende måneder igen vil se nye modeller fra Volkswagen og Skoda dominere toplisterne. Det gælder især, når de første eksemplarer af de prisvenlige Volkswagen ID. Polo og Skoda Epiq lander i Danmark.

Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?

Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028
Elbiler med den bedste garanti