SanDisk rykker grænsen til 16 GB
SanDisk har igen rykket standarder for størrelsen på hukommelseskort. Markedslederen har nu præsenteret microSDHC- og M2-hukommelseskort med 16 GB dataplads.
De nye kort er specielt beregnet til mobile enheder, hvor Sony Ericsson har fokus på M2, og Nokia på microSDHC.
Startpriserne bliver omkring 600 kroner for microSDH-udgaven og 750 kroner for M2. De er tilgængelige fra oktober af, men man skal som forbruger passe lidt på. Der er nemlig ingen garanti på, at telefonerne understøtter den store mængde plads.
Selvom SanDisk tester deres hukommelseskort, understøtter Nokia N95 f.eks. kun op til 8 GB. Det kan ikke udelades, at de 16 GB vil virke, men sikkert er det heller ikke.