M1 på vej til toppen af danske selskaber
Teleselskabet M1 er blevet udnævnt som en af de syv kandidater til årets Gazellevirksomhed af Børsen.
Den årlige pris går til en virksomhed, der har præsteret usædvanligt godt på markedet. Blandt andet tæller væksten over de sidste fire år, samt summen af primært resultat.
M1 kommer blandt andet i konkurrence med Tofting A/S fra delregionen Herning. De andre kandidater bliver udnævnt i løbet af de næste syv dage.
Mads Peter Veiby, adm. direktør i M1, fortæller til Mobilsiden.dk, at selskabet har kunne præsentere en vækst på 4.500 procent, og sender i øvrigt en stor tak til selskabets kunder.
Finalen finder sted den 25. september i København, hvor M1 skal op mod landets andre nominerede. På hjemmefronten i Nordjylland har M1 allerede fået tildelt områdeprisen.
M1 er ikke den første Gazellevirksomhed fra telebranchen. Sidste år vandt Dangaard Telecom Smart Phone A/S Børsens pris.
Debat
– Debat om emnet, klik her…