TDC går all-in på mobilt bredbånd
TDC har klare planer for mobilt bredbånd. De vil dominere markedet, og sidde på 40 procent af markedsandelene, det skriver Børsen.
TDC’s nyudnævnte mobildirektør Jesper Theill Eriksen, udtaler da også til avisen, at det står allerøverst på hans liste.
Ifølge ham, vil TDC dække hele landet inden udgangen af 2008; langt tidligere end, hvad de sidste planer meldte om. TDC har samtidig outsourcet driften til Ericsson, hvilket skal sætte endnu mere fart på udbygningen, afslører TDC-chefen til Børsen.
Planerne ved årets udgang er, at TDC dækker alle byer på over 25.000 indbyggere med 3,6 mbit/s, mens de fire største byer får 7,2 mbit/s. I hele landet vil den knapt så hurtige datateknologi EDGE være tilgængeligt.
Det mobile bredbånd skal markedføres, som et supplement til ADSL, hvor TDC er markedsførende. Som forbruger vil man derfor få rabat ved både, at have en ADSL- og mobil bredbånd-forbindelse.
TDC satser to milliarder kroner på mobilt bredbånd.