Nyt 3Reload-abonnement er forvirrende og uskarpt
Teleselskabet 3 melder sig nu med taletidsløsningen 3Reload, hvor kunderne selv tanker penge på kontoen.
Selvom kunderne gør arbejdet med betaling og endda forudbetaler, så er prisen ikke specielt skarp i forhold til konkurrenterne. 3 ligger sig pænt op af CBB Mobil og Telmore, mens Bibob og Happii Mobil er klart billigere.
Kaotisk overblik, eller mangel på samme
Det er nærmest stressende at overskue 3Reload.
Opkald takseres pr. påbegyndt 10 sekunder og ikke pr. sekund som hos de fire andre selskaber i vores tabel, desuden betales kun opkaldsafgift, når der rent faktisk opnås forbindelse. I forhold til Telmore og CBB er det så tilgengæld en fordel, da de takserer alle opkaldsforsøg.
3 tilbyder også adgang til Skype – fint nok, men kunderne kan ikke bruge tjenesten på 3’s mobilnet i udlandet, og der gives kun 30 dages adgang for hver optankning. Det vil sige, er kunden længere tid om at bruge indestående, forsvinder Skypeadgangen efter de første 30 dage.
Det skal bemærkes, at Skype kun virker på udvalgte telefoner leveret af 3.
På Mobilsiden.dk byder vi 3 velkommen på markedet for forudbetalt taletid – men der mangler overblik og skarpere priser.
Mere om 3Reload, klik her…