Mobiltelefoner hitter som nethandel

Både Sonofon, Telia og Telmore fortæller at danskerne køber mobiler via internettet som aldrig før. Mobilpriser.dk underbygger salgstallene.

Mobiltelefoner hitter som nethandel

Mange vælger at købe den nye drømme-mobil via internettet, fremfor i en fysisk butik. Flere teleselskaber melder om stigende salgstal.

 – "Sammenlignes 2006 med 2007 har vi klart set en fremgang, i nethandelen med mobiltelefoner. Det er absolut noget, som har taget fart", siger Sonofons pressechef Peter Glüsing. Sonofon forventer i 2008, at satse mere på online, end de har gjort tidligere.

Telia fortæller om en stigning på 27 procent, og Telmore markerer sig med 50 procents vækst i nethandelen mellem 2006 og 2007. I faktiske tal har Telmore solgt 150.000 mobiltelefoner via internettet i 2007.

Tallene understøttes af prisdatabasen Mobilpriser.dk, som dækker alle produkter og abonnementer på markedet. Andet halvår 2006 sammenlignet med tilsvarende i 2007, afslører en fremgang i produktsøgning og kliks på 58 procent.

 – "Både på Mobilpriser.dk og Mobilsiden.dk oplever vi en markant stigende interesse, ikke bare for køb af telefoner, men også informationer om produkter og markedet. Mobilkøberne bruger også i høj grad nettet, til at blive klædt på før købet, derfor kan mange godt ekspedere sig selv", siger chefredaktør John G. Pedersen.

I 2007 var Nokia N95, den mest populære mobiltelefon, mens Sony Ericsson hittede i 2006 med musikmobilen W810i.

Seneste nyt om Mobiltelefon

Vi kunne ikke gøre andet end at fastholde fokus. mobilsiden fortsatte historien. d. 25/10/2007 gik vi videre med temaet i en artikel med temaet Der skal mere Java i mobiltelefonen – Artiklen kan læses her. Der er stadig liv i emnet. Læs seneste nyt om Mobiltelefon..